Da hendes far arresteres af Taliban, forklæder den 11-årige afghanske pige Parvana sig som dreng for at kunne forsørge sin familie i farens fravær. Det er den eneste måde, da det forventes at kvinderne bliver i hjemmet, afhængige af familiens mænd. Når hun ikke er på markedet, trøster Parvana sin lillebror med fortællingen om den onde Elefantkonge og den ene dreng, der trodsede tyrannen. Nora Twomeys instruktørdebut er produceret af det irske studie Cartoon Saloon, der også har stået bag 'Brendan og hemmelighedernes bog' og 'Sangen fra havet'. Filmen er et hudløst realistisk indblik i et mandschauvinistisk samfund og historiefortællings forløsende kraft.
I hvad der nok må betegnes som Garbos største præstation på film, får vi en vidunderlig sort/hvid fortælling om den temperamentsfulde og stærke men også romantisk ulykkelige svenske dronning fra 1600-tallet. De historiske kendsgerninger er ikke tilgodeset men det er det filmiske udtryk til gengæld og det er en oplevelse som holder sig usvækket igennem de mange år. Ved gensyn imponeres man af Garbos karismatiske udtryk der aldrig nåede samme intensitet igen, ikke engang i "Ninotchka", og man drages ind i den legende lethed hvormed Mamoulian fortæller den enkle historie, så den kommer til live på en ganske enestående måde. Det er en mindre klassiker.
Trætte af det stressende storbyliv med alle deres krav flytter Kate og Matt ind i deres drømmehus på landet. Men den gamle bygning huser store hemmeligheder, og snart opdager de et godt skjult rum.