I filmen, som er baseret på virkelige hændelser, tager producentern Jerry Bruckheimer (Armageddon, Gone In Sixty Seconds, The Rock) os med tilbage til USA i 70'erne. Samtidig med at landet rammes af raceuroligheder, beslutter skolemyndighederne i Alexandria, Virginia, at byens to race raceadskilte footballhold slås sammen. Det farvede holds træner, Herman Boone (Denzel Washington) ansættes som cheftræner, mens det hvide holds træner, Bill Yoast (will Patton) ansættes som hans assistent. Sammen kæmper disse to mænd, ikke bare mod hinanden, men også mod alle fordommene og for at skabe et footballhold, der kan skrive sportshistorie.
Den fattige, men talentfulde Sing (Stephen Chow) søger efter den bedste måde at fortælle verden om Shaolin Kung Fu’ens vidunderlige kvaliteter (han har prøvet at gå rundt og synge om det, men det var mindre effektivt!). En dag støder han ind i den afdankede fodboldstjerne Fung, der ser Sings evner og foreslår, at han bruger fodbold til at vise dem frem. Sing hopper med på ideen og overtaler sine 5 brødre til at komme med på holdet. De er ikke just i form, og de har alle glemt deres Shaolin lærdom, men godt hjulpet af Sings begejstring og akrobatik får de nyt mod. Holdet melder sig til den nationale turnering, hvor de hurtigt bliver en sensation og gør det af med enhver modstand. Men kan de klare sig mod Fungs gamle nemesis, Hung og hans Evil Team, der også har et par beskidte tricks oppe i ærmet?
En helt almindelig fyr, der er en dedikeret football fan, sætter alt ind for at udleve den ultimative drøm: nemlig at spille for sit favorit NFL-hold! Filmer er inspireret af historien om Vince Papale, en mand der mod alle odds, via en åben træning, klarede sig gennem cuttet og blev prof.
Bulldozer er en tidligere amerikansk fodboldstjerne, der nu arbejder som fisker. Da hans båd er blevet beskadiget af en ubåd, står han imidlertid uden arbejde, netop da en gruppe mennesker fra kvarteret beder ham om at træne deres fodboldhold. De har nemlig arrangeret en kamp imod den lokale militærbase, og der er øretæver i luften. Bulldozer tager tjansen på sidelinien og går siden også på banen for selv at være med i løjerne - og det bliver hurtigt klart, at der ikke er tale om nogen venskabskamp!
Peter Colt har været en rigtig god tennis spiller engang, nu får han chancen for at være med i alle tennisspilleres drømme turnering Wimbledon på et såkaldt "wildcard". Den pesimistiske Peter, møder amerikas nye tennis stjerne, den unge og charmerende Lizzie, der til Peters store forbløffelse rigtig godt kan lide ham. De to starter en affære, godt skjult for Lizzie's manager/far, og Peter får stor succes i turneringen, hvorimod Lizzie kun lige skraber sig igennem de første kampe. Lizzies far finder ud af hvordan tingen hænger sammen og får sat en stopper for affæren, kan de klare sig i turneringen uden hinanden?
31 årige Bobby Boucher er vaskeægte alternativ begavet redneck fra de amerikanske sydstater. Han arbejder som vanddreng for det lokale football hold, men mobbes og fyres til sidst - ikke at han nogensinde har tjent penge på jobbet. Desillusioneret drager han på sin plæneklipper til et andet hold, og nu åbner mulighederne sig pludseligt for at blive stjerne, få venner og kæreste og endda starte på universitetet - den noget tilbageholdende og protektionistiske Mama Boucher skal bare lige overbevises.
"The Mighty Ducks" - de mægtige ænder - er navnet på et ungt ishockeyhold, der er blevet tilbudt stipendier til Eden Hall. Charlie Conway og resten af holdet må sige farvel til deres elskede træner Gordon Bombay (Emilio Estevez) og begynder på deres nye skole, hvor deres uortodokse spillestil og sært kvakkende kampråb ikke falder i god jord. Eden Halls snobbede rigmandssønner forsøger at mule de nytilkomne, men det er på isen, slaget skal stå.
Eddie er en utrolig fanatisk basketball-fan. Hun er New Yourk Knicks-tilhænger, og som det er tilfældet med de danske roligans, ved hun naturligvis meget mere om spillet end træneren. Pludselig går Eddie's drøm i opfyldelse. Ved en konkurrence skyder hun bolden i kurven fra banens midterline, hvilket er betydeligt sværere end at vinde i lotto! Præmien er, at Eddie bliver træner for en dag. Dagen oprinder. Årets mest omtalte kamp! Nerverne hænger uden på tøjet. Eddie driver alle til vanvid. Hun vimser rundt i mændenes omklædningsrum, den rigtige træner har ikke et ord at skulle have sagt, og dommeren får en overhalling, hvis hun ikke er enig i afgørelserne. Publikum får en uforglemmelig oplevelse...