Amerikaneren Matthew er en nærmest fanatisk filmfreak. Under 60'ernes studenteroprør i Paris møder han tvillingeparret Theo og Isabelle, der begge deler Matthews passion for det hvide lærred. Men tvillingerne er også mere end almindeligt glade for hinanden og snart drages Matthew ind i deres incestuøse spil.

Shebra bliver ansat som ny lærer på St. George skole og bliver med det samme gode venner med den lidt ældre kollega Barbara. Det er også Barbara, hun betror sig til, da hun indleder en hemmelig affære med en af sine venner, og fortroligheden knytter de to tæt sammen. Men kun for en stund. For gradvist ændrer styrkeforholdet sig mellem de to kvinder.

Juliet og Pauline har et ganske særligt venskab. Når de er alene lever de i en fantasiverden, som ingen andre kender til. Da deres forældre forsøger at skille dem ad for at undgå, at de påvirker hinanden uheldigt, bliver pigerne besat af tanken om for enhver pris at blive sammen - med uhyggelige konsekvenser til følge.

I Dallas i 1963 kunne livvagten Frank Horrigan ikke redde John F. Kennedy's liv, og det har plaget ham lige siden. 30 år senere vil den professionelle lejemorder Mitch Leary likvidere den siddende præsident. Han ringer tilmed til Horrigan for at fortælle om sine planer. Igen må Horrigan beskytte USA's præsident, men kan han hamle op med den snu og selvsikre Leary?

De tre musketerer samles endnu engang i deres livs efterår. Men denne gange er det ikke kongens ære, Aramis, Porthos og Athos skal forsvare. Det er kongen, der skal bekæmpes! Den største forhindring er musketernes gamle kollega D'Artagnan, der er kongens livvagt.

Som så mange andre mennesker er den gruppe af New York’ere, som denne film følger, veludviklede individer, der lever en ufuldstændig tilværelse. Sofia (Sook Yin Lee) er en sexterapist, der aldrig har opnået seksuel tilfredsstillelse. James og Jamie (Paul Dawson og PJ DeBoy) overvejer at åbne op for deres forhold efter fem år sammen, og Severin (Lindsay Beamish) er en håbløs chauvinist, som kan det hele i sengen, men er ude af stand til at vise sine følelser.

Amerikanske Andy McDermott tager på ferie til Paris, hvor han redder den smukke Serafine fra selvmord. Hele affæren ender i Sefarines seng, hvor Andy vågner med tandmærker i benet. Serafine er nemlig varulv, og nu har hun smittet Andy, der pludselig synes rigtig godt om meget røde bøffer. Samtidig nærmer fuldmånen sig, og onde eksistenser lægger lede planer for det unge varulvepar!