Mr. Fox, træt af hverdagens kedsomhed, planlægger et stort hønse-kup mod de lokale landmænd. Hvad han ikke ved er at de lokale landmænd planlægger at gøre noget ved Mr. Fox.

Hele sit liv har den småtbegavede Chance (Peter Sellers) været gartner for en gammel mand i en stor villa i Washington DC. Han har aldrig forladt husets grund eller kigget over den høje mur, og alt hvad han ved, har han lært fra fjernsynet. Da ejeren - Chance's arbejdsgiver - dør, kommer den midaldrende Chance ud i verden - med en naiv barnlighed, der giver stof til eftertanke.

I eventyrlandet hvor Grinchen og hvemmerne bor glæder man sig til den store julefest. Grinchen bryder sig ikke om julen, og han vil prøve at stoppe den.

Mød Patch Adams, en læge som hverken ligner, opfører sig eller tænker som nogen anden læge, du har mødt før. Patch mener, at humor er den bedste medicin, og han er villig til at gøre næsten alt for at få sine patienter ti at grine - også selv om det bringer hans karriere i fare.

Mike Nichols’ surrealistiske krigssatire, baseret på en roman af Joseph Heller, stammer fra 1970, samme år som den ustyrlige M.A.S.H.. Begge film var ude i samme ærinde og benyttede sig af den sorteste og mest groteske humor. I Catch 22 følges en gruppe amerikanske soldater på en flybase ved Middelhavet under 2. Verdenskrig. Én efter én bliver soldaterne slået ihjel, indtil der kun er en enkelt overlevende, som forsøger at padle sig frem til det neutrale Sverige.

Den 15-årige Bee forsøger at finde sin mor, som er forsvundet, men datteren opdager, at moderen har skjult en dyster fortid.

Filmen foregår i et depressions-ramt London 20 år efter klassikeren Mary Poppins. Barnepigen kommer på besøg igen hos familien Banks, og nu er børnene Jane og Michael blevet voksne.

I denne nye juleklassiker er det ikke kun juletræet, der er grønt. Shrek er tilbage og forsøger at komme i julestemning. Han har lovet Fiona og børnene en jul, de aldrig glemmer, så nu må han på lynkursus i juletraditioner. Men netop som han mener at have planlagt den helt perfekte jul for familien, dukker Æsel, Den Bestøvlede Kat, Honningkagemanden og alle de andre op. En Shreklig Jul er det bedste juleeventyr som aldrig er blevet fortalt ... før nu.

Ægteparret Luther og Nora Krank er kendt i hele lokalområdet for deres fantasifulde juleudsmykning. Men da deres datter en jul er bortrejst, og Luther finder en rejse til Caribien, beslutter de sig for at droppe juleræset. Dette bliver dog ikke godt modtaget af naboerne, og da deres datter i sidste øjeblik fortæller, at hun alligevel kommer hjem til jul, må Luther og Nora handle hurtigt for at redde julefreden.

Ingen har nogensinde levet så frit og uforsigtigt som Tom Jones. Han blev bortadopteret ved fødslen og voksede op ved en velhavende godsejer. Tom fører en meget sjofel livsstil, og han har været sammen med en stor del af de unge kvinder fra overklassen af det engelske borgerskab. Hans adfærd bliver dog til sidst for meget for familien, og han må forlade dem og den eneste kvinde, han virkelig elsker. Men nogle mænd lærer aldrig af deres fejl...

Craig Blake er født med en guldske i munden og arbejder for en gruppe suspekte ejendomsspekulanter. Hans opgaver er at købe et fittness-center i Birmingham, Alabama. Men i stedet for at luske et skøde ud af bodybuilderne, begynder Craig at synes rigtig godt om muskelbundterne. Specielt Joe Santo, der træner til et stævne, og hans veninde Mary Tate.