Det vilde vesten, 1885. En ung advokat, Ransom Stoddard, bosætter sig i en nybyggerby. Her støder han sammen med revolvermanden Liberty Valance, men bliver reddet af barske, men hæderlige Doniphon. Da Valance udfordrer Stoddard til en duel, forventer alle, at advokaten er på vej til de evige græsmarker. Han vinder imidlertid, og så er vejen banet for et politisk karriere for den nye folkehelt.

Da en fremmed uden navn rider ind i den lille mineby, er han svaret på borgernes bønner. De behøver en professionel til at forsvare sig mod tre banditter, som er på vej fra fængslet tilbage til byen for at få hævn.

3:10 To Yuma , der er en af de bedste, af de klassiske westerns fra 1950'erne, har Glenn Ford i hovedrollen, som den lovløse Ben Wade, og Felicia Farr som barpigen, der forelsker sig i ham. Efter et røveri og drab bliver Wade og hans bande fanget. Wades mænd flygter fra fængslet, og nu venter de på en chance til at redde ham. Autoriteterne har mistanke om, at et flugtforsøg er under opsejling, så de prøver at finde en vagt, der kan føre Wade med toget til Yuma, hvor han skal for retten. Marshallen udlover en dusør, og Dan Evans (Van Heflin), en fattig gårdejer, der er blevet hårdt ramt af tørken, påtager sig opgaven. Hans kone bønfalder ham om at redde sit liv ved at lade Wade gå, men for Evans er det et spørgsmål om både principper og penge. Han henter Wade og påbegynder den farefulde tur til stationen.

'Vi vandt Vesten' ('How the West Was Won') er en storslået western fra 1962, der følger en familie i flere generationer på deres rejse fra staten New York til Stillehavet. Filmen blev nomimeret til otte Oscars ved Oscar-uddelingen 1964, bl.a. for bedste film, og vandt tre: For bedste manuskript, bedste klipning og bedste lyd.

Egentlig vil John Tunstall bare opdrætte kvæg, mens han lærer en gruppe unge rødder at læse og skrive. Men den fæle forretningsmand Lawrence Murphy kan ikke tåle konkurrence og myrder derfor Tunstall. Det vil rødderne ikke findes sig i. Anført af William H. Bonney alias Billy the Kid tager de ud for at få hævn.

Lovens lange arm rækker ud efter William H. aka Billy the Kid og hans bande. Heldigvis har Billy held til at befri dem, og de forsøger sammen at flygte til Mexico. For at fange og dræbe banden hyrer kvægkongen John S. Chisum en gruppe rigtig hårde negle, der bliver anført af Billys gamle ven Pat Garrett. Gruppen sætter straks efter Billy og Co.

Den charmerende og dovne svindler, Joe Thanks - også kaldet Nobody, rejser fra by til by og optræder som en anden gøgler med mere eller mindre realistiske revolverdueller. En dag beslutter han sig for at kaste sig ud i det helt store svindelnummer, der ikke alene skal gøre ham rig, men også gøre kål på det æreløse amerikanske kavaleri og dermed hjælpe nogle flinke og groft udnyttede indianere til at genvinde det land, regeringen har stjålet fra dem.

Sheriffen Blueberry sørger for både fred og retfærdighed i sin lille landsby. Da lejemorderen Wally Blount, den tyske svindler Prosit og deres bande kommer til byen for at lede efter en gammel skat, der ligger i indianernes område i bjergene, er freden imidlertid forbi. Blount er nemlig også manden, der engang myrdede Blueberrys kæreste. Det endelige opgør mellem Blueberry og Blount synes derfor uundgåeligt.

Johnny Madrid er en farlig forbryder, der i sidste sekund er flygtet fra galgen. Med hjælp fra en kvindelig outlaw lykkes det ham at kidnappe sin bøddels smukke datter. Johnny mødes nu med sin bande og overfalder et tog. Da natten falder på, søger både togpassagerer og Johnnys bande ly på en øde café, der fungerer som horehus. Men stedet er ikke hvad det ser ud til at være. Det er drevet af blodtørstige vampyrer. Det bliver en nat ingen glemmer…