Et indianerangreb og et voldsomt møde med en bjørn er blot de første prøvelser, der venter Hugh Glass, da han i 1823 leder en gruppe pelsjægere gennem den amerikanske vildmark. Glass forrådes på grusom vis af en af jægerne. Hårdt kvæstet begiver han ud på en opslidende rejse gennem det vinterfrosne vildnis for at få hævn.

Der er sket noget mystisk i den lille by, hvor Franklin Hunt er sherif. I nattens mulm og mørke er hans vicesherif og byens læge, den unge Ms. O'Dwyer, blevet kidnappet, og noget kunne tyde på, at det er indianere. Sheriffen har ikke noget valg. Han må sammen med en lille gruppe udvalgte mænd fra byen tage ud for at finde de to kidnappede. Det vilde vesten er et farligt sted, men den stamme, de nu skal møde, er farligere end noget, de har stået ansigt til ansigt med før.

Den unge politibetjent Shane Coopers første dag på arbejde, efter at være flyttet til den lille by Red Hill, bliver hurtigt til et mareridt. Nyheden om en fængselsflugt, der involverer den dømte morder Jimmy Conway, sender de lokale politi myndigheder - under ledelse af Old Bill - i panik og fører til en skræmmende og blodig konfrontation.

I ‘The Duel’ spiller Woody Harrelson en karismatisk præst og åndelige leder af en lille by, hvor en serie mord bliver begået. Texas Ranger David Kingston skal efterforske dem, men finder den lille by – og ikke mindst præsten – særdeles ildevarslende. Han forsøger hastigt at opklare sagen, så han kan forlade den farlige flække.

En meget langhåret Lee Van Cleef er oppe mod stærke kræfter i denne dårligt forberedte og stærkt urytmiske og kedelige western om guld og dynamit. Et ellers udmærket cast der omfatter Jim Brown, Fred Williamson, Jim Kelly, Catherine Spaak, Dana Andrews og Harry Carey Jr. skylles væk i en porøs og usammenhængende historie om banditter og dusørjægere.