Ungkarlen Mario bliver postbud for eksildigteren Pablo Neruda. Han bringer digteren nyt fra hele verden. Alle brevene kommer fra kvinder. Med tanke på poesiens effekt på kvinder kaster Mario sig over Neruda's digte. Og hans fornemmelse for poesi viser sig nyttig, da han møder den smukke Beatrice.

Ludwig van Beethoven elskede musik, og han elskede kvinder. Men i det skjulte havde han en kærlighed så lidenskabelig, at han ved sin død efterlod et brev til sit livs elskede - uden at nævne navnet. Hans ven Anton Schindler vil opklare mysteriet og besøger kvinderne i Beethovens liv. Det bliver en rejse gennem den geniale komponists passioner, tragedier, romancer, storhed og fald.

I 1800-tallets England må bondepigen Tess sande, at skønhed har sin pris. Da hendes fattige far erfarer, at han nedstammer fra den adelige familie d´Urberville, sender han Tess til at bo hos en fjern slægtning i håb om en økonomisk gevinst. Det bliver starten på en omtumlet tilværelse for den unge kvinde, der bliver kastebold mellem mændene.

Jones Dillon er lige flyttet hjemmefra og prøver at slå igennem som forfatter. Samtidig skriver han en række breve til sin far, som han aldrig har mødt og bliver forelsket i både fotografen Jane og skuespillerinden Lisa.

Engang var Sonny Steele rodeostjerne, men nu reklamerer han bare for morgenmad og drikker for meget sprut. Da han skal optræde i Las Vegas, flygter han i stedet ud i ørkenen på en meget dyr racehest. Det er der flere, som bliver temmelig sure over, og en dusør for hesten bliver udlovet. Reporteren Hallie Martin beslutter sig for at finde Sonny for at kunne fortælle historien.

Carter (Adam Broody fra The O.C.) tager til en lille by i Michigan for at passe sin døende bedstemor og for at slippe væk fra det hektiske L.A., hvor hans liv ikke går helt som planlagt. Over for hans bedstemors hus bor Hardwicke familien, den hjemmegående husmor Sarah, der ikke længere elsker sin mand, men ikke orker at ændre på sit liv, og den rebelske datter Lucy (Kristen Stewart). Begge disse kvinder bliver draget mod Carter, og i mødet med dem finder han styrken til at acceptere sit liv.

Mamie afpresses af filmmageren Nicky, der hævder, at han kender hendes bortadopterede søn - og han vil kun føre dem sammen, hvis hun lader ham filme deres gensyn. Charley er sikker på, at det lesbiske par Pam og Dianas toårige søn stammer fra hans kærestes sæd - og nu er det på tide at sætte tingene på plads. Jude finder sammen med bøssen Otis - men forfører også hans rige far.

Hun hedder Moon og er en stjerne på internettet i erotikbranchen. Her har hun sammen med nogle veninder en live-side, som viser, hvad de laver i villaen, hvor de bor sammen. Men en dag beslutter hun sig til at begynde et nyt liv og starter sit eget firma som velbetalt lokkemad. Hun kan lejes, hvis du gerne vil vide, om din mand kan være dig utro! Men det er farligt arbejde.