Batman sætter sig for at udslette organiseret kriminalitet i Gotham med hjælp fra kriminalbetjenten Jim Gorden og den offentlige anklager Harvey Dent. Men de tre bliver hurtigt bytte for den kriminelle bagmand Jokeren, som kaster Gotham ud i det rene anarki og tvinger Batman tættere på at overtræde den hårfine grænse mellem at være helt og blot selvtægtsudøver.
Der var engang en borg højt oppe på en bakke, hvor der boede en opfinder, hvis største skabelse hed Edward. Selv om Edward var uimodståeligt charmerende, var han ikke helt perfekt. Opfinderens pludselige død efterlod ham ufuldendt med skarpe blade af metal i stedet for hænder. Edward boede alene i mørket, indtil en venlig dørsælgerske en dag tog ham med hjem til sin familie og lod ham bo der. Og således begyndte Edwards fantastiske eventyr i et pastelfarvet paradis kaldet Suburbia. Tim Burton, som har instrueret "Sleepy Hollow" og "Mars Attacks" har skabt en højest usædvanlig person. Med Johnny Depp, Winona Ryder, Diane Wiest og Vincint Price som opfinderen.
Den unge forfatter Paul Varjak flytter ind i en lejlighed i New York og får her den temperamentsfulde og lettere excentriske Holly Golightly som nabo. Hendes livsstil både forvirrer og fascinerer ham. Til de mange fester, hun deltager i, er hun sexet og sofistikeret, men når de er alene sammen, forvandler hun sig til et sødt, men usikkert bundt neuroser. Langsomt forelsker han sig i hende.
Siden deres barndom har Jacques og Enzo konkurreret i at dykke længst og dybest, og som voksne fortsætter de denne dyst. Enzo er blevet verdensmester, Jacques arbejder i videnskabens tjeneste, men stadig er det ikke helt klart hvem af dem, der er den bedste. Og de føler begge, at spørgsmålet må opklares.
Charlotte er i Tokyo med sin mand John, der er fotograf og travlt optaget af arbejde. Charlotte tilbringer derfor det meste af tiden alene på hotellet og hér møder hun skuespilleren Bob Harris der er i Tokyo for at indspille en whiskyreklame. Han har fået en særdeles lukrativ kontrakt, men han er udmattet og træt af det hele – ikke mindst konen, der ringer til ham flere gange dagligt fra Los Angeles for at høre hans mening om indretningen af deres hus.
Parry (Robin Williams) er en hjemløs professor, der lever i en fantasiverden af slotte, røde riddere og kvinder i nød. Jack (Jeff Bridges) er New Yorks berømte radiovært, der en dag giver dårlige råd til en forstyrret lytter, hvilket får tragiske, katastrofale konsekvenser. Fattig og uden fremtid ser det håbløst ud for Jack, indtil han møder sin redningsmand - Parry.
En mystisk mand, der kalder sig Prot, dukker op på Grand Central Station og hævder at han er en alien. Han ryger på den lukkede og kommer under medicinering. Da dette tilsyneladende ikke har nogen effekt, begynder han at modtage behandling af psykiateren Mark Powell. Prot fortæller om sit liv på planeten K-PAX. Da han viser sin evne til at se ultraviolet lys og enorme viden om astronomi, begynder Powell at tro ham, og for alvor overveje om patienten faktisk kommer fra en fremmed planet eller blot en sindsforvirret mand.
Den godhjertede Harbour har tilbragte hele sit liv på at tage sig af sin forældreløse og selvmorderiske yngre bror Wilbur. Brødrene er uadskillelige. Da de er i 30’erne arven de et bog- antikvariat fra deres far. En af butikkens kunder er Alice, der gør rent på et lokalt hospital og sælger patienternes efterladte bøger. Harbour bliver forelsket i Alice og snart bliver de personlige relationer mere end komplicerede.