De døde er vågnet og hungrer efter de levendes kød. Panikken breder sig over hele verden. En lille gruppe mennesker søger tilflugt i et forladt hus for at kæmpe for deres liv. Mens hæren af de levende døde vokser, opdager gruppen langsomt, at den største trussel mod deres overlevelse allerede er iblandt dem.

Norman flytter sammen med sin kone og søn til et hus ved siden af en kirkegård. Det viser sig at husets tidligere ejere havde mere end almindeligt makabre interesser og at det vrimler med lig i kælderen. Ret hurtigt begynder en række meget brutale og blodige mord at finde sted.

Jason, Crystal Lakes mindst populære indbygger, vender tilbage for at anrette yderligere skade i sidste kapitel. Efter at være blevet vakt til live på hospitalets lighus retter morderen i ishockeymasken sin hævngerrige opmærksomhed mod Jarvis-familien og en gruppe sorgløse teenagere. Den unge Tommy Jarvis er en stor fan og har et særligt talent for masker og make-up. Har den djævelske Jason langt om længe mødt sin ligemand?

En idyllisk sommer bliver til et mareridt af usigelig terror for endnu en gruppe naive lejrledere. Da de ikke tager hensyn til Camp Crystal Lakes blodige arv, bliver de en efter en ofre for den vanvittige Jason, som ligger på lur efter dem ved hvert et sving! Friday the 13th, Part 3 får dig til at stivne af frygt, når Jason finder vej til din stue!

Efter mange års brutal mishandling fra sin families side bryder unge Billy Lenz, der i forvejen er metalt ude af balance, totalt sammen og slår dem allesammen ihjel. Dernæst fortærer han dem, én efter én. Mange år senere er selvsamme families hus omdannet til et hjem for kvindelige studerende, og en gruppe af husets beboere udveksler gaver og minder lige op til jul. Juleaften stikker Billy af fra galeanstalten og sætter kursen mod sit hjem, fuld af mordlyst.