Mary Poppins er den fortryllende barnepige, der med tasken fuld af magi og eventyr, bogstavelig talt svæver ind i hjerterne på alle hun møder. Ikke mindst Jane og Michael, da hun bliver deres nye barnepige. De finder hurtigt ud af at Mary ikke er nogen helt almindelig barnepige, hun kan nemlig trylle, få ting til at flyve og elsker sjove lege! Men børnenes far, den strenge bankdirektør George Banks, bryder sig overhovedet ikke om Mary Poppins’ stil, ej heller fantasifulde og livlige børn!
John, Paul, George og Ringo er taget fra Liverpool til London, for at spille en stor koncert. I træk har de et par overtrætte managere og Paul's ballademagende, men meget rene, bedstefar. Men drengene og bedstefar har ikke lyst til at sidde og kede sig på et hotelværelse, så de sniger ud for at feste, og det er ikke let når man er nogen af verdens mest genkendelige stjerner.
Den underskønne showgirl Miss Lorelei Lee lever efter mottoet "Diamonds are a girl's best friend". Som en naturlig følge stiger hun om bord på båden fra New York til Paris med den hensigt at gifte sig med millionæren Gus Esmond. Undervejs forelsker hendes veninde, Dorothy Shaw (Jane Russell), sig i en fattig privatdetektiv, der er hyret af Esmonds far til at afsløre, hvorvidt Miss Lee bare er ude efter pengene. I henhold til sin livsfilosofi bestemmer Miss Lee sig for at forpurre forelskelsen og føre Dorothy sammen med diamanthandleren Sir Francis Beekman. Det kommer der mange forviklinger ud af.
Eisenhower er USA’s præsident. Rock’n’roll topper hitlisten. Og Wade “Cry-Baby” Walker er skolens slemme dreng. Johnny Depp spiller en uimodståelig og sej fyr, som er i stand til at græde en enkelt tåre, hvilket får alle pigerne til at gå i svime – især Alison Vernon-Williams, en rig og smuk “pæn pige”, som mod sin vilje bliver tiltrukket af den småkriminelle fyr og hans forbudte verden med rockabilly-musik, hurtige biler og endnu hurtige piger. Denne vildt sjove musikalske komedie om det hysterisk hurtige tempo i 1954 er instrueret af John Waters.
Sara dansede tidligere ballet og boede hos sin mor. Efter morens død må hun forlade det trygge forstadsmiljø for at bo sammen med sin far i en rå del af Chicago. Han er musiker, og hun havner på en skole med næsten udelukkende sorte elever. Her bliver Sara veninde med Chenille, og langsomt udvikler hun et forhold til skolekammeraten Derek.
Broadwayproduceren Max Bialystock har en plan. Sammen med revisoren Leo Bloom vil han sætte et stort stykke op, som forskellige investorer skal skyde en masse penge i. Ved at hyre en masse dårlige skuespillere håber Max at stykket går fallit og at han så kan stoppe alle investorernes pengene i egen lomme. De to beslutter sig for musicalen 'Springtime for Hitler and Germany' for at realisere deres plan.
Det er valgdag, og den amerikanske præsident beslutter for første gang i fire år at åbne en avis. Det sender ham direkte i kulkælderen, og han nægter at forlade sit soveværelse. Så får stabschefen en utraditionel idé: Han tilmelder præsidenten som gæstedommer på det ekstremt populære tv-show for sangtalenter 'American Dreamz'.