Thrilleren 'Promising Young Woman' handler om den 30-årige Cassandra. En lovende ung kvinde - traumatiseret af sin venindes voldtægt og død. Cassandra har gjort det til sin livsmission at tage hævn - over mændene. Derfor tager hun i byen for at udstille alle dem, som prøver at udnytte fulde kvinder, mens hun jagter de skyldige fra fortiden.

Vietnam-veteranen Majestyk har grundlagt en melonfarm, men mafiosoen Renda ødelægger hans høst. Majestyk bliver rasende, og nu er der optræk til hævn.

I 1940’ernes USA er racisme en del af hverdagen. Også på en militærbase i Louisiana, hvor en sort sergent bliver myrdet, og ingen uanset hudfarve har lyst til at hjælpe med opklaringen. Den seje og ligeledes sorte kaptajn Davenport bliver sendt til syden for at komme til bunds i sagen, og han giver ikke sådan lige op.