Tyskland efter sammenbruddet i 1945. Til det totalt ødelagte land ankommer amerikaneren Leo Kessler, hvis forældre var tyskere. Hans onkel har skaffet ham ansættelse ved jernbanerne. På togrejser gennem landet bliver han vidne til opløsningen. Han møder Katharina. Hun er datter af jernbaneselskabets direktør, som er tvunget til at samarbejde med de allierede, men begår selvmord. Katharina er i høj grad interesseret i Leo. Det viser sig imidlertid, at hun har tilknytning til de såkaldte varulve, en gruppe fanatiske nazister, der gennemfører terroraktioner mod de allieredes besættelsestropper og bl.a. bruger små børn ved aktionerne. Da Leo og Katharina er blevet gift, vil varulvegruppens leder Siggy presse Leo til at hjælpe med en sabotageaktion.

Romernes kejser Cæsar og egypternes dronning Kleopatra kan ikke helt enes om det egyptiske folks fortræffeligheder. De indgår et væddemål, hvor Kleopatras arkitekt, Linealis, skal designe et palads til Cæsar. Linealis er dog ikke i stand til at slå en lige streg og søger hjælp hos sin galliske ven, druiden Miraculix. Med hans trylledrik, Asterix' snilde og Obelix' råstyrke skal det nok gå alt sammen.

Det viser sig, at Superman ikke er den eneste overlevende fra Krypton. Tre kriminelle, dømt til eksil, undslipper og ankommer til jorden. Med alt andet end gode hensigter og superkræfter som Supermans begynder de at overtage verdensherredømmet. Heldigvis har vi Superman på vores side, og han er ikke bleg for at tage kampen op.

Harry og Lloyd er ikke de skarpeste knive i skuffen, men som bedste venner bakker de altid hinanden op. En dag støder Harry ind i den smukke Mary, der efterlader en attachemappe fuld af penge i lufthavnen. De to nørder drager ud på en vanvittig tur til Aspen for at finde Mary og levere kufferten tilbage, men snart bliver de to venner til rivaler.

Emily Rose (Jennifer Carpenter – White Chicks) var en ganske almindelig teenager, der blev mål for frygtelige dæmoniske kræfter, som endte med at chokere hele byen og pine hendes sjæl. Men var hun – som mange troede – virkelig besat? En mistroisk advokat (Linney), som forsvarer den præst, der stod for Emilys djævleuddrivelse, finder ud af, at de stærke åndelige kræfter måske er virkelige. Denne rystende film udvikler sig som et tilbagevendende mareridt, som dagslyset ikke kan få til at forsvinde.

Arthur på 10 holder sommerferie hos sin bedstemor, hvor han leder efter en stor rubinskat, som hans afdøde bedstefar skulle have haft med hjem fra sine eventyr i Afrika. På magisk vis ender Arthur hos de bittesmå væsner Minimoyserne, hvor han har tre dage til at finde skatten, klare en led troldmand og afværge en invasion. Ja, også miniaturehelte har travlt og kan gøre hele forskellen.

Med lige dele trusler og løfter forener den grumme gangster Big Boy Caprice byens underverden. Kriminalbetjent Dick Tracy synes bestemt ikke om den nye udvikling inden for organiseret kriminalitet, og han sætter sig for at putte Caprice bag tremmer for enhver pris. Ikke overraskende gør Caprice en del modstand.

Wayans-brødrene står bag denne komedie om en meget lille kriminel, der skal udgive sig for at være en baby. Altsammen for at skaffe en stjålen diamant tilbage. Calvin er i stand til at få fat i diamanten, men bliver næsten fanget under flugten, og han gemmer diamanten i en taske, der tilhører en forbipasserende. Ivrige efter at generhverve sig diamanten fra den intetanende medskyldige, regner Calvin og Percy ud, hvordan de kommer ind i hans hus - de klæder Calvin ud som baby, efterlader ham på dørtrinnet hos den forbipasserende. Det par, der bor der, har tilfældigvis ønsket sig et barn, og de tager ivrigt den nyankomne under deres vinger, nyder glæderne ved at blive forældre og ignorerer nogle af tumlingens besynderlige måder at opføre sig på.

Den frygtløse eventyrer Dirk Pitt er på jagt efter et legendarisk spøgelsesskib med værdifuld last, der skulle befinde sig dybt inde i det sandede og farlige Vestafrika. Med sig har han sin gode ven og hjælper Al, samt doktor Rojas, der undersøger en mærkelig sygdom, der hærger området. Men ikke alle i Sahara synes lige godt om Dirk og hans ekspedition.

Matthew McConaughey og Kate Hudson går efter guldet (og diamanterne og smaragderne og rubinerne) - de er et nyskilt par, der småskændes og generer hinanden hele vejen gennem en undersøisk skattejagt fuld af eventyr og morskab. McConaughey spiller Finn, som er forelsket i sin ekskone (Hudson) og i lommen på gangsteren Bigg Bunny. Efter otte års søgen får Finn et tip om, hvor han kan finde "dronningens medgift", en enorm skat, som på mystisk vis forsvandt i det caribiske øhav i 1715. Nu skal han bare finde guldet, vinde pigens gunst og fordufte, inden Bigg Bunny får fat ham.

Her får Christensen kidnappet sin søn af en bankrøver, der vil have hjælp til at skaffe tyvekoster i bytte for sønnen. Det opdager politiet anført af Bruce Willis imidlertid - sammen vil de nu befri gidslet fra den brutale bandit.

Los Angeles politiassistenten Joe Bornowski (Sylvester Stallone) får sit liv vendt op og ned, da hans sprælske mor Tutti (Estelle Getty) kommer til byen på et af sine sjældne besøg. Mor får snart ommøbleret Joes ungkarlehybel og blander sig i hans affærer, hvilket er pinligt for Joe og glæder Gwen (Jobeth Williams), som er hans overordnede og veninde. Joe får flere problemer, da Tutti overværer et mord og uventet bliver hans makker, fordi hun nægter at oplyse noget, medmindre hun får lov til at deltage i efterforskningen.