En kok fra en lille by imiterer sin tvilling, der er en kendt kok i storbyen, for at deltage i en kulinarisk konkurrence. Her falder han for kvinden, der er ansvarlig for begivenheden, men som tror, han er broren, der er gift.

En kynisk radiovært har gjort sig så upopulær, at han må tage fra Los Angeles og helt til Colorado, hvor han får job som medvært sammen med en håbløst romantisk brevkasseredaktør. De to roder sig ud i sammenstød for åben mikrofon og glemmer helt, hvor de er, men snart lytter hele byen med, når de to modsætninger går i studiet.

En programvært modtager et opkald, hvor en ukendt person truer med at dræbe hele sin familie under udsendelsen. For at redde sine kære skal radioværten være med i gerningsmandens leg, og den eneste måde at vinde på er at finde ud af gerningsmandens identitet.

I ”Personal Shopper” arbejder Maureen som personlig tøjindkøber for en manisk A-liste-berømthed. Maureen er frustreret over sit arbejde og opholder sig egentlig kun i Paris for at komme i forbindelse med sin afdøde tvillingbror. Som tiden går, ser ´kontakten’´stadig mere usandsynlig ud, men så begynder Maureen at modtage gådefulde tekstbeskeder fra en ukendt afsender.

Hilary Thomas er en succesrig forfatterinde, der bliver terroriseret af en galning. Gang på gang skræmmer han livet af hende ved at bryde ind i hendes hus og true med at slå hende ihjel. Ifølge politiet er manden død og de tror ikke på Hilarys fantasier. Mordforsøgene fortsætter, indtil Hilary fører sporene sammen, samler alt sit mod og opsøger morderen i hans okkultfyldte domæne. Hilary kommer til at skrige af skræk, men da hun føler den lammende, iskolde terror, kan hun kun hviske.