Jude tager til USA i 1960'erne, hvor hippiekulturen er på sit højeste med alt hvad den indebærer af anti-krigsdemonstrationer, rockmusik og fri kærlighed. Her møder han Lucy, og de to forelsker sig til op over begge øre. Men verden er i opbrud, og det er svært for de to elskende at holde sammen.

Warner Brothers' opfindsomme, livsbekræftende musicals fra 30'erne, ofte med Busby Berkeleys koreografi og med sange af Harry Warren og Al Dubin, er blandt de bedste inden for genren, og 42nd Street fra 1933 er måske den allerbedste, de lavede. Det er en såkaldt backstage musical – en musical om det at lave en musical – og den blev i sin tid så stor en succes, at den reddede filmselskabet fra at gå fallit. Filmen er en evigt ung og frisk fest for øjet og øret.

Tracy Turnblad er en overvægtig high school-elev, hvis eneste drøm er at komme med i et danseprogram i Baltimore. Hendes far opfordrer hende til at følge sine drømme, men hendes mor advarer om, at hun jo ikke ligner de andre piger i programmet. Tracy får en plads på holdet efter at have gjort indtryk på programmets vært, men redder sig også en modstander, da hun hurtigt bliver en populær fornyelse på holdet. Skolens smukkeste pige ser sig vred på hende, og hendes mor er helt tilfældigt leder af den lokale tv-station.

I sin fritid spiller Joe i bandet 'The Barbusters' sammen med sin søster Patti. Hun er familiens rebel, der lever og ånder for rockmusikken, og hendes udfarende levevis har stødt hende væk fra søskendeparrets religiøse mor. Joe, der er en artig dreng, prøver at mægle mellem familiens stridende parter. Samtidig må han også tage hensyn til sine ambitioner med bandet.