Angela studerer på universitetet i Madrid, hvor hun er ved at skrive en afhandling om vold på film. Angela's vejleder, Professor Figueroa, tilbyder at finde nogle ekstremt voldelige film frem. Ved et tilfælde, finder han nogle videokassetter i et kælderrum. Han tager én med op i fremvisningsrummet og sætter den i videomaskinen. Angela finder ham død næste morgen...
Betjent John Hobbes sender seriemorderen Edgar Reese bag tremmer inden han havner i den elektriske stol. Nogen tid efter begynder en ny morder at bruge præcis de samme metoder som Reese. Hobbes sætter sig for at afsløre den nye morder, og i processen bevæger han sig stadig længere ind i det okkulte. Så langt ind at han til sidst begynder at tvivle på virkeligheden og sig selv.
Kyle falder i søvn på flyet til New York. Da hun vågner, er hendes lille datter, Julia, væk. Det bliver begyndelsen på et mareridt. Kyle søger overalt, men Julia er sporløst forsvundet. Der er tilmed ingen tegn på, at hun overhovedet har været om bord, for hendes navn står ikke på passagerlisten. Er Kyle ved at miste forstanden? Hvordan kan en lille pige forsvinde fra et fly i ti kilometers højde?
Jack Moore er i Kina for at forhandle om rettighederne til verdens største tv-marked, men inden han ved af det, står han anklaget for mord. Da hans forsvarer er overbevist om, at han er skyldig, er eneste mulighed for at undgå dødsstraf at erklære sig skyldig - med mindre den mordanklagede selv kan finde frem til sandheden bag mordet. Jack Moore: Richard Gere. Shen Yuelin: Bai Ling. Bob Ghery: Bradley Whitford. Lin Dan: Byron Mann. Manuskript: Robert King. Instruktion: Jon Avnet. Uegnet for mindre børn. Filmen vises i bredformat.
En flok teenagere er på vej i bil gennem Texas. Undervejs samler de en blodig og forvirret blaffer op. Hun fortæller – om end noget usammenhængende – at hun aftenen før er blevet angrebet med et eller andet våben af en eller anden person. Da pigen opdager, at de kører i den retning, som hun kom fra, bliver hun helt panisk, og lige pludselig skyder hun sig selv. De unge mennesker tilkalder den lokale sherif, der dukker op, men opfører sig meget besynderligt. Han tror ikke på deres forklaring og tager en af fyrene med på stationen. De andre bliver tilbage, og to af dem beslutter sig for at søge hjælp. De begiver sig rundt i området, der er beboet af mærkelige mennesker. De banker på i et af husene. Her sidder en gammel, sær mand i rullestol. Men han er ikke alene i huset. Nede i kælderen bor Leatherface. Hans yndlingsvåben er en motorsav….
I et søvnigt soveværelsesfællesskab i LAs San Fernando Valley sætter drab på en professionel atlet af to mænd i gang en kæde af begivenheder, der sætter et dusin beboers hverdagsliv på en kollisionskursus. Denne kloge fortælling fortæller historien om to hitmænd, en elskerinde, en sygeplejerske, en hævngerrig ekskone, en velhavende kunsthandler og hans elskede assistent, en selvmordsforfatter og hans hund og en bitter politimand og hans partner.
Cradle Bay er en by, der dyrker det perfekte. Da Steve flytter til byen og skal starte på gymnasiet, har han store problemer med at passe ind. Der er noget gustent over skolens perfekte gruppe Blue Ribbons, så han vælger i stedet venner som outsiderne Gavin og Rachel. Snart går det op for dem, at den perfekte idyl ikke er tilfældig.
En mor er næsten ovre mordet på hendes datter fem år tidligere. Men en dag hører hun en stemme i telefonen sige: "Mor, det er mig. Kom og hent mig". Med hjælp fra en betjent og en journalist begynder en desperat jagt på den uhyggelige sandhed.
I en nær fremtid er robotterne udviklet til at kunne udføre avancerede arbejdsopgaver. Men der er fejl i nogle af robotterne, så de løber løbsk. Politibetjenten Jack Ramsay får til opgave at stoppe dem. Men hans opgave bliver gjort vanskeligere, da en galning begynder at programmere robotterne om til flyvefærdige dødsmaskiner.