Ray Liotta spiller Henry Hill, en ung fyr på den forkerte side af loven. Henry bliver venner med gangsterne Tommy DeVito og Jimmy Conway. Tingene udvikler sig hurtigt, og de tre venner begår snart store forbrydelser.

Den mexicanske narko-politimand Mike Vargas er på bryllupsrejse med sin hustru. Idyllen afbrydes dog hurtigt af et bilbombe-mord, som Vargas drages ind i opklaringen af. Det er starten på en omsiggribende kriminalintrige, hvor Vargas pludseligt befinder sig i et minefelt af magtmisbrug, korruption og ondskab.

Tre venner vokser op i Los Angeles' barske forstæder, hvor vold og kriminalitet hører til hverdagens orden. Ricky (Morris Chestnut) er en dygtig fodboldspiller og prøver på den måde at komme ud af sumpen, mens hans halvbror 'Doughboy' (Ice Cube) overgiver sig fuldstændig til usunde fritidsinteresser som stoffer, forbrydelse og gadekamp. I midten står Tré Styles (Cuba Gooding Jr.).

Jeff Bailey arbejder på en benzintank i en lille by, da hans fortid en dag indhenter ham. Han får besked på at mødes med gambleren Whit Sterling. På vej til mødet fortæller han kæresten Ann sin historie. Engang var han privatdetektiv og blev hyret til at finde Sterlings elskerinde og bringe hende tilbage til ham.. Det lykkedes for Jeff, men da han mødte hende, glemte han alt om sin opgave... Imens, i nutiden, er Jeff på vej til mødet, der næsten med garanti er en fælde.

Den pyntesyge Øksebande hersker nærmest uindskrænket i en by i 1930'ernes Kina. Beboerne i én lille boligblok holder dog stand, men en skønne dag brydes freden, og snart er blodbadet i fuld sving. Herefter går det over stok og sten i et kæberaslende miks af slagscener, slapstick-sadisme og ekstatisk sort humor, og selv om figurerne blæser på tyngdekraften, ender mange af dem alligevel i en rød pøl - enten skudt, slået eller hakket ihjel!

Året er 1993. Teenagedrengen Caine er sort og bor hos sine bedsteforældre i den sorte bydel Watts i Los Angeles. Caine lever et barsk liv i en verden fuld af vold og kriminalitet. Hans tilværelse sættes på spil, da han bliver vidne til, hvordan hans bedste ven, O-Dog, begår rovmord mod et koreansk par, der bestyrer en døgnbutik. Med brutal realisme skildres forslumningen og segregeringen i et af verdens rigeste lande. De unge befinder sig i en destruktiv spiral af vold, kriminalitet og vaklende tro på fremtiden og er en tikkende bombe under hele det amerikanske samfund.

Tang Lung rejser fra Hong Kong til Rom for at hjælpe en familie ven, hvis restaurant er blevet mål for den lokale mafia. Tang Lung besejrer de lokale gangstere, men dette er i imidlertid ikke nok til at stoppe mafiabossen. Han hyrer kampsportseksperter fra hele verden for at gøre det af med Tang Lung. Den bedste, han kender, er "Colt", og det ender med, at Colt og Tang Lung tørner sammen i en spektakulær kamp i Colosseum.

Da Torkilds kæreste, Therese vælger netop hans 40 års fødselsdag som dagen, hvor hun slår op med ham, fordi hun ikke vil vente længere på hans tomme ord og løfter om at ændre livsbane, beslutter Torkild sig for, at det nu skal være slut med våben forbrydelser og flugt. Han synes egentlig også, at han er ved at være for gammel til at blive ved med at leve af at være hæler. Thorkild samler sine 3 venner: Arne, der er meget glad for skydevåben, Peter, der er dybt afhængig af coke og den altid spisende Stefan, for at fortælle dem om sin beslutning. Han vil dog lige gøre et sidste kup, inden han står af ræset. Torkild har lovet færingen, at diske op med adskillige tusind Prince cigaretter, men istedet kommer han med ligeså mange grønne Look. Og hvem fanden ryger grønne Look ??

Jack Carter er en småforbryder i London, som tager hjem til Newcastle, da han hører om sin brors død. Da han nægter at erkende at det var selvmord, tager Carter selv på jagt i Newcastles voldelige undergrund, efter den der slog hans bror ihjel.

Det er juledag og isvinter i Wichita, Kansas. Charlie er advokat for den værste del af byens erhvervsliv, og sammen med sin partner, Vic, har han udført den perfekte plan og franarret over 2 millioner dollars fra gangsteren Bill Guerrard. Som kirsebærret på toppen, vil han erobre den smukke Renata, som ejer stripklubben The Sweet Cage, og få hende til at flygte med ham juleaften. Men som mørket falder på og juleaften fejres, løber Charlie ind i flere og flere bizarre begivenheder, og snart er det ikke kun det lokale politi, der undrer sig over, hvad det lige præcis er, der foregår...