Hvad er familiesammenhold? Nick Cassavetes, der har instrueret The Notebook og John Q, beviser igen sin fornemmelse for historier om dybe, menneskelige relationer i denne inspirerende film om en kærlig familie, der udfordres og forenes af et barns sygdom. Cameron Diaz, Abigail Breslin og Alec Baldwin er med til at skabe en fantastisk stemning i fortællingen om den 11-årige Anna Fitzgerald, der er født til at være donor for sin ældre, leukæmiramte søster, men som nu kræver retten til selv at bestemme over sin egen krop. Hendes kamp for frihed til at vælge truer med at splitte familien, men er måske det første skridt mod virkelig tilgivelse, værdighed og familiesammenhold.

Advokaten Ann Talbot påtager sig at forsvare sin egen far mod anklager for krigsforbrydelser. Hun skal bevise, at hendes far ikke er den frygtede nazibøddel Mishka, og at der blot er tale om et kommunistisk komplot, men efterhånden som hun undersøger bevismaterialet, bliver selv datteren i tvivl om sin fars uskyld.

Det handler om penge og moral. Mest om hvor dårligt de to ting går i spænd. Den unge advokat mod de højtlønnede kolleger, der forlængst har solgt deres sjæle til djævlen og hans kassekredit. Den unge advokat og hans forhold til en smuk klient. Det handler det også om. Men mest penge og moral.

Den idealistiske Wendell Rohr er advokat for en ung enke, der har sagsøgt en magtfuld våbenfabrikant. Den kyniske Rankin Fitch er juridisk rådgiver for fabrikanten. Han bruger alle tænkelige midler for at få sammensat den rette jury - nemlig en jury, der vil frikende hans klient. Men i en højeksplosiv sag med millioner af dollars på spil er Fitch og Rohr ikke de eneste, der forsøger at påvirke rettens gang.

Palæstinensiske Salmas nye nabo er den israelske forsvarsminister, der flytter ind over for hendes citronplantage på grænsen mellem Israel og Vestbredden. Af sikkerhedshensyn skal Salmas citrontræer fjernes, men hun tager sagen helt til højesteret. Kampen påkalder sig interesse fra ministerens kone Mira, og mod alle odds udvikler hun og Salma et usynligt bånd.

Med 21 måneder er det den længste retssag i amerikansk historie! Flere års efterforskning blev til 76 anklager mod 20 medlemmer af en berygtet mafiafamilie. Regeringen var klar til krig - indtil én af de anklagede besluttede sig før at gøre det utænkelige: forsvare sig selv! Jackie DiNorscio syntes selv, han havde rigelig erfaring med loven - han havde jo siddet i spjældet det meste af sit liv - og da han blev tilbudt strafnedsættelse for at sladre om sin familie, valgte han i stedet at gå til modangreb…

Oscarvinderne Humphrey Bogart og Bette Davis spiller hovedrollerne i dette drama, der er som taget ud af en avisforside i 1930'erne. Han er distriktsanklager på Manhattan, og hun er værtinden på en natklub, som røber tilstrækkeligt for myndighederne til at sende den gangster, som styrer byens prostitutionsmiljø, i den elektriske stol... en handling der bevirker, at vores heltinde bliver mafiaens mål.

Et topmøde i Spanien om terrorbekæmpelse ender i total kaos, da to kugler flyver gennem luften med retning mod den amerikanske præsident. Kort efter eksploderer en bombe. I menneskemændgen står også den amerikanske turist Lewis, og sammen med Secret Service-agenten Barnes gennemgår han sine private videooptagelser fra dagen. De opdager, at ikke alt er, som det ser ud til at være.

Jack Sommersby vender efter seks års krigsfangenskab tilbage til den forarmede landsby Vine Hill. Hans kone Laurel kan nærmest ikke genkende sin egen mand, der har forandret sig fuldstændig. Sommersby, der tidligere drak og spillede kort, bliver en afholdt mand i landsbyen, og Laurel's skepsis manes i jorden. Men fortiden er ikke sådan at begrave.

Politiet finder en kvindes lig i en lukket forlystelsespark. Et ungt par, som tilfældigvis befinder sig i parken på samme tid, bliver hovedmistænkte i sagen. En række politimænd er på jagt efter parret, men Martin Beck mener, at en anden står bag mordet. For at bevise, at parret er uskyldigt, starter Beck sin egen jagt efter morderen.

Anne Laird er en enlig mor, der bliver udpeget som nævning i en retsag mod en magtfuld mafiaboss. Men det udvikler sig til et mararidt, da den charmerende, belevne og dødbringende mafiahåndlanger trænger ind i hendes liv. Midt under retssagen kontaktes hun nemlig af en skruppelløs og beregnende mafioso også kaldet Læreren som giver hende et skæbnesvangert ultimatum: overtal de andre nævninge til at frikende Boffono eller betal med dit søns liv.