Daniel er flyttet til Californien med sin mor og mobbes af nogle bøller i det nye kvarter. En gammel japaner, mr. Miyagi, kommer ham til hjælp og påtager sig at give ham undervisning i karate, ikke kun som en kampsport, men som en åndelig tilstand.

Da den kinesiske konsuls 11-årige datter kidnappes, bliver detektiven Lee hentet fra Hong Kong til Los Angeles for at opklare sagen. FBI mener derimod ikke at Lee kan gavne eftersøgningen, og de ansætter politimanden James Carter til at holde Lee på afstand. Efter at have set hinanden an, bliver Lee og James et effektivt makkerpar, og sammen sætter de alt ind på at redde konsulens datter.

Jet Li er kinesisk superagent, der skal hjælpe det franske politi med at arrestere en narkobaron. Men operationen går galt, narkobaronen bliver slået ihjel, og Li får skylden. Nu må han stikke af med det franske politi i hælene - ledet af den sindssyge kommissær Richard (Tchéky Karyo).

Riget i midten regeres af den mest flamboyante kejserfamilie, verden har set. I dybeste hemmelighed har kejserinden kastet sig ud i en affære med sin stedsøn. Og da kejseren vender uventet hjem, finder han sin hustu i en tilstand af psykotisk besættelse. Intrigerne blomstrer i det sagnomspundne kejserpalads, og imens er tusindvis af guldklædte krigere på vej mod byen.

På grund af radioaktiv stråling muterer fire unge skildpadder, så deres intelligens og størrelse får en ordentlig vitaminindsprøjtning. De tre gutter bor i kloaksystemet under New York, hvor de hyggesnakker og spiser pizza. Under den muterede rotte Splinters kyndige vejledning øver padderne sig kung fu. Det bliver der god brug for, da skurken Shredder kommer på banen!

The Forbidden Kingdom er den første film, der forener kung-fu mesteren Jackie Chan og Hong Kong action-stjernen Jet Li i samme film. Jason (Michael Angarano) er en amerikansk teenager, som er besat af Hong Kong Film og især gamle kung-fu klassikere. En dag finder han en gammel stav, der har tilhørt den sagnomspundne kinesiske kriger, Monkey King (Jet Li), og pludselig bliver han transporteret tilbage i tiden til det gamle Kina. Her bliver Jason sammen med en flok udstødte kampsports-krigere sendt ud på den farlige mission at befri Monkey King fra den grusomme Jade Warlord.

The Accident Man er tilbage, og denne gang skal han være de bedste lejemordere i verden for at beskytte den utaknemmelige søn af en mafiaboss, redde livet på sin eneste ven og genoplive hans forhold til sin maniske faderfigur.

Natasha kan ikke finde sin far, så hun overtaler sømanden Chance til at hjælpe. Heldigvis kan Chance karate og det får han brug får, da det afsløres, at Natashas far er blevet dræbt af en gruppe rigmænd, der jager hjemløse for sjov. Snart må Chance og Natasha flygte ind i Louisianas sumpe med de bindegale menneskejægere lige i hælene.

Da politimanden Hang Sing får meddelelsen om mordet på sin bror, flygter han fra sit fængsel og begiver sig til USA for at undersøge omstændighederne. Hans far er forbryderkonge og har sluttet våbenhvile med den afroamerikanske mafia i området for at afslutte en stor handel og er derfor ikke interesseret i hævn. Da Sing slår pjalterne sammen med den smukke Trish, datter af ærkerivalens leder, bliver tingene ekstra komplicerede.

Rick har vidnet mod en narkobaron og fået en ny identitet. Alt er fint, indtil han en dag tilfældigt møder sin ekskæreste Marianne. Rick lader som om han ikke kender hende, men hun lader sig ikke sådan lige afvise og kommer uforvarent til at lede de hævntørstige skurke på sporet af Rick.

Ved et tilfælde bliver April sendt tilbage i tiden til det 17. århundredes Japan. De tre ninjapadder sætter straks efter hende. I det gamle Japan må de 4 gutter overvinde en række samuraier anført af den lede Lord Norinaga inden de kan vende tilbage til kloakkerne under nutidens New York.