Alle verdens monstre bor i Monstropolis. Byen får sin energi fra Scream Heat, der indsamler børns skrig. Imidlertid er børn ikke længere så nemme at skræmme, så Monstropolis står overfor en energikrise. Derfor får den førende fremkalder af skrig, det store blå monster Sully, den krævende opgave at løse problemet. Det bliver ikke nemmere, da hans rivaler Henry J. Waternoose og Randal Boggs også kommer på banen. Og samtidig forvilder barnet Boo sig ned i monstrenes verden. Og er der noget monstrene er bange for, så er det børn.

Familien Kadam flytter fra Indien til en sydfransk landsby. Her åbner de et indisk spisested - lige over for madame Mallory's Michelin-stjernede, klassisk franske restaurant. Det skaber røg i køkkenet, for den snobbede madame Mallory har svært ved at tolerere de farverige, støjende konkurrenter. Men måske kan madame Mallory i virkeligheden lære noget af det krydrede indiske køkken?

'Filmen om Radiserne: Med Nuser og Søren Brun' følger den elskede beatle Nuser på en mission for at finde sin ærkefjende, Den røde baron. Samtidig starter der er en ny pige i Søren Bruns klasse, imens han selv forsøger at finde sin plads blandt kammeraterne i skolen.

En dygtig læge fra Congo får job i en fjerntliggende fransk landsby, hvor han og hans familie må kæmpe for at blive anerkendt, for de lokale er mildt sagt ikke gæstfri.

Gense Emils mest fantastiske numre, som fx da han stak hovedet ned i suppeterrinen og ikke kunne få det op igen. Eller da han hejste sin lillesøster Ida op i flagstangen, eller den nat, han ville fange en rotte, men satte fælden ved sin fars sko, så han fik tåen i klemme. Og den jul han inviterede alle fra fattighuset til gilde, mens forældrene var ude. Emil laver alle de numre, som vi enten selv har lavet eller følt trang til at gøre.

Familien Newton bor i deres bekvemme hjem, men der mangler noget. Dette hul bliver udfyldt af en lille hvalp, som træder ind i deres hjem og deres liv. Beethoven, som han hedder, vokser snart op og bliver enorm! Men dr. Herman Varnick, den lokale dyrlæge, har en hemmelig og frygtelig bibeskæftigelse, som kræver masser af hunde til dyreeksperimenter, og Beethoven står på hans liste.

Molly og James og deres to dejlige unger er havnet i vanskeligheder, fordi Molly er blevet fyret og James hele tiden flyver som pilot for den rige og sexede Samantha, der har planer om at forføre James. Børnene Mikey og Julie savner deres far, men da de får en hund hver, bliver det hele lidt bedre. De to hunde kan imidlertid ikke døje hinanden, og det afstedkommer en mængde festlige løjer. Da Molly og ungerne havner i livsfare, må de to hunde imidlertid vove pelsen og samarbejde, for at redde deres familie.

Tanzie og Ava er to forkælede rigmandsdøtre, som hellere vil feste og shoppe end drive det kosmetikfirma, de har arvet. Da firmaet kommer i stormvejr efter en makeup-skandale, mister de opsparinger og må tilpasse sig til et nyt liv, og samtidigt forsøger den største konkurrent at få fingre i selskabet.