Danny Vinyard ser op til sin storebror Derek, som sidder i fængsel for et racistisk dobbeltmord. For at opnå Dereks kærlighed og respekt prøver Danny at avancere i de nynazistiske kredse, som Derek færdedes i, før han blev fængslet. Derek bliver løsladt, men fængslet har givet ham et nyt syn på tilværelsen. Spørgsmålet er så, om det nynazistiske miljø vil slippe grebet om Derek - og Danny.

Joel (Jim Carrey) bliver forbløffet over at opdage, at hans kæreste Clementine (Kate Winslet) har fået deres kaotiske forhold slettet fra sin hukommelse. I ren og skær desperation kontakter han opfinderen af processen dr. Howard Mierzwiak (Tom Wilkinson) for at få den samme behandling. Men da minderne om Clementine begynder at fortage sig, går det pludselig op for Joel, hvor højt han stadig elsker hende.

I den vildtvoksende og ofte voldelige storby Mexico City vikles en række historier ind i hinanden. En lejemorder ved navn El Chivo får en kontrakt på en forretningsmand og optræder i en ung piges drømme. Taberen Octavio forelsker sig dødeligt i sin svigerinde Susana. Alt imens redaktøren Chiva dropper kone og børn for at bo sammen med den neurotiske model Valaria. Det hele pakket ind i historien om to hunde.

En ensom rejsende fra år 2035 skal løse en gåde, der kan redde hans folk. men den kan også føre ham til afgrunden af sindssyge. Efter at det meste af verdens befolkning er blevet udslettet af en dræbervirus, må de overlevende bo i små samfund under jorden. Cole 'melder sig frivilligt' til at rejse tilbage til fortiden for at skaffe en ren virusprøve, så man kan fremstille en kur. Undervejs møder han den smukke psykiater og den næsten sindssyge. Men tiden er kort, mens Cole leder efter The Army of the 12 Monkeys, en yderliggående gruppe med forbindelse til den dødelige sygdom.

Dramaet 'The Farewell' handler om en kinesisk familie, hvoraf den ene del bor i USA, mens den anden lever i Kina. Her bl.a. familiens bedstemor Nai Nai, der bliver diagnosticeret med kræft, hvilket kun giver hende kort tid tilbage at leve i. Familien i USA rejser derfor tilbage til Kina under påskud af at deltage i et bryllup. I virkeligheden er det dog for at være sammen med Nai Nai i hendes sidste dage. Dog uden at nogen fortæller bedstemoren, at hendes dage er talte. For barnebarnet Billi, der rejser fra New York til Kina, bliver forsøget med at navigere i løgnen en svær opgave. Med et ben i hver kultur, skal hun nu respektere familiens ønske, med samtidig også være tro over sig selv og hendes elskede bedstemor.

Tom Stall lever et lykkeligt og tilbagetrukket liv med sin kone, juristen Edie, og deres to børn i den lille flække Millbrook, Indiana. Familiens idylliske hverdag bliver dog brutalt forandret, da Tom en aften bliver udsat for et røverisk overfald i sin Diner. Men Tom nægter at overgive sig. Han mobiliserer alt mod og skyder de to tyve for at redde både sig selv og gæsterne i restauranten. Dagen efter er Toms billede på forsiden af alle landets aviser og nyhedsstationer, og han bliver meget mod sin vilje hvirvlet ind i en sand mediestorm. Tom er alt andet end begejstret for denne nyvundne berømmelse, og han forsøger indædt at få sin og familiens hverdag tilbage på rette, rolige spor. Men problemerne for Tom og hans familie tårner sig dog for alvor op, da en mystisk mand ved navn Carl Fogarty dukker op i byen og anklager Tom for år tilbage at have generet ham...

Mestertyven Luther Whitney bliver vidne til et mord en nat, hvor han er ved at ribbe et fornemt palæ for penge og ædelstene. I soveværelset bliver en kvinde skudt, og Whitney er den eneste, der ved, at hun i dødsøjeblikket var sammen med USA's præsident. Secret Service går i gang med at fjerne alle spor, og som eneste vidne er Whitney for alvor kommet i farezonen.

En udslidt fængselsbetjent forsøger at få styr på sit liv og sin forstand, da hun begynder at nære sympati for en ung mand på dødsgangen.

Jackie, der kæmper med et afhængighedsproblem, kommer ud af afvænning, får en ny chance med et nyt job og en møbleret lejlighed i lejlighedskomplekset Havenhurst. Hun har skyldfølelse over tabet af sin 8-årige datter, og bliver suget ind i Havenhurst’s mysterier – især da beboeren fra lejlighed nr. 1006, som hun kender fra afvænning, forsvinder sporløst. Hun får hjælp af en New Yorker kriminalassistent og et ensomt plejebarn, der bor hos nogle rædselsfulde plejeforældre. Jackie skal ikke kun kæmpe mod sine indre dæmoner, men også mod de rigtige dæmoner, der bor i væggene på Havenhurst.