Et job er gået galt og nu brænder jorden under lejemorderne Ray og Ken's fødder. Derfor sender deres chef Harry dem til den belgiske by Brügge, hvor de venter på deres næste opgave. Ken forelsker sig hurtigt i den lille middelalderby, mens Ray hader byens søvnige idyl. Da opkaldet fra Harry endelig kommer, har den kønne Chloë dog gjort Ray mere varm på opholdet. Men hvad har Harry på hjerte?

I Bostons irske fattig-område lever de katolske tvillingebrødre MacManus og Connor. Efter en episode på Sankt Patricks dag kommer brødrene til at slå et par russiske mafiamedlemmer ihjel, men frigives af gangsterspecialisten Paul Smecker. Det tager brødrene som et tegn fra Gud og sætter sig for at dræbe alle syndige og kriminelle i Boston område, først med politiets accept og sidst med kirkens.

John Nada gør en utrolig opdagelse. Da han tager nogle solbriller på, som han tilfældigt finder, forandrer alt sig omkring ham. Nogle af menneskene, der kommer mod ham, har mærkelige, forvrængede ansigter. Overalt blinker mærkelige lysreklamer med mærkværdige budskaber og ordrer, der ikke er til at misforstå. John mener, at den verden, han lever i, er beboet af fremmede væsner. Alt tyder på en længe planlagt invasion. De fremmede væsner udrydder systematisk Jorden, og næsten ingen slipper uden om deres hjernevask. Da John slutter sig til en undergrundsbevægelse for at ødelægge de fremmede væsners hovedkvarter, opdager de ham og starter en nådesløs jagt.

Kommisær Nick Catmeyer har det hele - udseende, kløgt og en lovende karriere. Men, der hænger en mørk skygge over hans liv. Siden han var 9 år, har han været plaget at hans brors uopklarede forsvinden.

En skade har sat en effektiv stopper for Chris Pratt fremtid som professionel ishockeyspiller. Nu ser det hele temmelig sort ud, mens han fordriver tiden med et superkedeligt job som pedel i en bank. Så Chris er ikke så svær at overtale, da en gruppe bankrøvere har brug for hans hjælp.

Jack Ryan, der har trukket sig fra sit job som analytiker i CIA, er rejst til London for at feriere lidt sammen med sin hustru Cathy og deres datter. Familieidyllen bliver imidlertid pludselig afbrudt, da Ryan uden for Buckingham Palace må forpurre et irsk terrorangreb imod et vigtigt medlem af den engelske kongefamilie. Ryan bliver dagens helt, men hans impulsive handling får konsekvenser, som han ikke havde drømt om, da den fanatiske terrorist Sean Miller snart retter et angreb imod Jack Ryans egen familie.

En dag bliver Rollie kontaktet af Justitsministeriet, fordi de skal bruge hans hjælp til en noget usædvanlig opgave: De vil have Rollie til at fingere mordet på gangsteren Nicholas DeFranco, som skal skal vidne mod sine tidligere samarbejdspartnere. Rollie indvilliger i at arrangere en falsk offentlig likvidering, men det går naturligvis ikke som det skal, så pludselig er Rollie jaget vildt!

Klatreren Gabe arbejder for redningstjenesten i Rocky Mountains, da det går galt. Hans kollegas kæreste styrter i døden, og stærkt plaget af skyldfølelse siger Gabe sit job op. Alligevel lader han sig overtale til at hjælpe en gruppe hikere, der er strandet på en sneklædt bjergtop. De nødstedte "hikere" viser sig imidlertid at være en bande svært bevæbnede forbrydere, og Gabe må kæmpe for sit liv i de svimlende højder.

New York bliver belejret af egne tropper, da muslimske fundamentalister igen og igen terroriserer byen med bombesprængninger med efterfølgende dødsfald i hundredevis. Denzen Washington spiller FBI-chefen, der med livet som indsats vil opklare sagen, og Bruce Willis spiller øverstbefalende General for de amerikanske tropper.

Alex er en ung computernørd, der bliver involveret i online kriminalitet sammen med en gruppe, der går under navnet Darkweb. Snart er Alex i stand til at tømme almindelige menneskers konti, ligesom han begiver sig scenevant rundt i bankernes og børsens EDB-systemer. Men da hans mor bliver fyret fra den bank, hvor hun arbejder, påbegynder Alex en personlig vendetta mod hele banksystemet.

I et søvnigt soveværelsesfællesskab i LAs San Fernando Valley sætter drab på en professionel atlet af to mænd i gang en kæde af begivenheder, der sætter et dusin beboers hverdagsliv på en kollisionskursus. Denne kloge fortælling fortæller historien om to hitmænd, en elskerinde, en sygeplejerske, en hævngerrig ekskone, en velhavende kunsthandler og hans elskede assistent, en selvmordsforfatter og hans hund og en bitter politimand og hans partner.

På en regnfuld nat midt ude i ørkenen i New Mexico samler den studerende Jim og hans kæreste, Grace, en blaffer op. Men det skulle de ikke have gjort, for det viser sig, at blafferen John Ryder ikke blot er bevæbnet, men også en bindegal voldspsykopat.

Den smukke fotomodel Domino Harvey keder sig i sit privilegerede liv i Beverly Hills og beslutter sig for at der skal ske noget helt nyt.

Embedsmænd som undersøger en terrorbombning advarer Gordy Brewer om, at han ikke skal blande sig, men begivenhederne har allerede involveret ham på den mest rædsomme måde. Hans kone og børn er blandt ofrene for eksplosionen. Hårrejsende spænding og enmandsheltemod er hovedingredienserne i denne stærke thriller.

I Los Angeles lever dukker og mennesker side om side og er lige levende. En kvindelig betjent og en privatdetektiv, som er dukke, bliver tvunget til at arbejde sammen for at finde ud af, hvem der systematisk dræber de tidligere medlemmer af det engang så populære dukkeshow 'The Happytime Gang'.

Den tidligere FBI-medarbejder Erin Grant er stripper i en natklub – og en af stedets absolutte hovedattraktioner. Men på hjemmefronten har hun problemer. Hendes usympatiske eksmand har nemlig fået forældremyndigheden over deres fælles datter, fordi Erins job fremstår umoralsk i dommerens øjne. Heldigvis tilbyder Jerry, en af Erins inkarnerede beundrere, at hjælpe hende. Han ved lige, hvilke knapper der skal trykkes på hos politikeren David Dilbeck, som er blevet fotograferet i en uheldig situation blandt de letpåklædte damer. Men da Jerry findes myrdet, vikles Erin ind i et uoverskueligt net af korruption og vanvittige hændelser.

Los Angeles politiassistenten Joe Bornowski (Sylvester Stallone) får sit liv vendt op og ned, da hans sprælske mor Tutti (Estelle Getty) kommer til byen på et af sine sjældne besøg. Mor får snart ommøbleret Joes ungkarlehybel og blander sig i hans affærer, hvilket er pinligt for Joe og glæder Gwen (Jobeth Williams), som er hans overordnede og veninde. Joe får flere problemer, da Tutti overværer et mord og uventet bliver hans makker, fordi hun nægter at oplyse noget, medmindre hun får lov til at deltage i efterforskningen.