Lawrence og Freddie er fuskere med stort F. De lever højt på at narre stakater fra rige kvinder ved den franske Riviera. En dag bliver de bliver enige om, at området ikke er stort nok til dem begge og aftaler, at den første det kan få 50.000 dollars ud af en ung kvinde vinder retten til territoriet, mens den anden i stedet må finde nye jagtmarker. I den kamp gælder alle tricks.

Blomsterhandler Seymour drømmer om at blive rig og berømt. I et forsøg på at nå sin drømmes mål køber han en mystisk plante fra en gammel kineser. Planten viser at være en kødæder med vokseværk, og så må Seymour på jagt efter kunder til at stille gevækstens sult. Det går ud over en lang række mere eller mindre specielle mennesker.

Haley Graham er en rigtig ballademager, der nyder at hænge ud med sine venner og lave vilde, akrobatiske stunts på sin cykel! Men en dag går et stunt galt, og hun ender med at blive fanget af politiet. Da hun står foran dommeren, får hun et valg: Hun kan enten vælge at blive sendt på militærakademiet eller til Vickerman Gymnastics Academy, en specialskole for meget talentfulde gymnaster.

Nick Beam spiller den stressede reklamemand, som en dag kommer hjem fra arbejdet og finder sin kone i seng sammen med sin chef. Deprimeret og chokeret sidder han fast i en bilkø, da næste katastrofe slår ned, han bliver overfaldet af den tossede røver T. Paul. I desperation kidnapper Nick røveren, og det umage par begiver sig ud på en komisk rejse spækket med røverier, biljagter og utrolige oplevelser. Under rejsen begynder tanken om hævn på sin kone og chef at forme sig, det hele får en meget komisk ende.

Oscarvinderen Robert Duvall (Den sidste drøm) og Sean Penn (Dead Man Walking) giver sig i kast med rå, hårdkogt og nervepirrende spænding i en film, der smukt skildrer det tydelige præg, bandetilværelsen har sat på Los Angeles. Bob Hodges (Duvall) er en rutineret betjent, som har lært meget i sin lange karriere, mens hans nye unge makker, Danny McGavin (Penn), ingenting har lært - men han ved det hele. De tvinges til at danne makkerpar i Los Angeles' politis berømte antibande-enhed C.R.A.S.H., og går i gang med at efterforske et brutalt bandemord. De er forhadt og forfulgt af begge sider, og de to betjente befinder sig pludselig midt i en strid om territorier. Der er ingen vej tilbage, så de bliver overfaldet, bedraget og beskudt i en nådesløs gadekamp. Efterhånden som volder eskalerer, må disse to vidt forskellige personer erkende et vigtigt faktum - hvis de vi vil overleve, må de arbejde sammen!

Tom Ripley har slået sig ned i Italien, hvor han har skabt sig en stor karriere som kunsthandler og en formue ved at sælge forfalskninger. En dag kontaktes Ripley af sin gamle kompagnon Reeves, som vil have ham til at slå en mand ihjel for sig. Ripley er ikke interesseret, men kender den perfekte mand til jobbet, en lokal snedker ved navn Jonathan Trevanny. Jobbet gennemføres, men ofrets forbindelser i den ukrainske mafia har ikke i sinde at glemme, hvad der er sket.

Jessica Spencer mener selv hun er indehaver af det perfekte liv: Hun er kaptajn for cheerleaderne og dater skolens lækre quarterback. Men en morgen vågner hun op som en 30-årig mand. Og det er altså ikke helt så nemt at vinde sin kæreste tilbage, blive kåret som bedste cheerleader og blive klar til det store afdansningsbal, når man også skal huske at barbere sine skægstubbe.

En narkobetjent, der arbejder undercover, en forsker og en sørgende singlemors historier tager alle udgangspunkt i den dødbringende opioidepidemi.

Vi er tilbage i Baltimore i 1963, da der fandtes 'tin men' - blikpladesælgere. To af slagsen, begge lidt flossede i kanten, støder sammen i et mindre biluheld, som pga. deres voldsomme temperamenter udvikler sig til en sand vendetta mod hinandens stolthed - deres Cadillacer. Som en del af hævnen beslutter Tilley sig til at forføre Babowskys forsømte kone, og resultaterne af dette fremkalder både tårer og latter.

Politibetjenten Terence McDonagh (Nicolas Cage) er lige så dedikeret til sit job, som han er til at score dope, mens han balancerer på begge sider af loven. Han flasher ivrigt både politiskilt og pistol, når der er noget han vil have. Efter orkanen Katrina, ryger Terence endnu længere ud i sit misbrug, men med stærk intuition og fuldstændig blottet for frygt regerer han med både autoritet og ligegyldighed i den ruinerede by New Orleans. Hans liv kompliceres yderligere af den prostituerede Frankie, og sammen synker de ned i en verden af begær og drifter.

George Banks havde det svært med at hans datter blev voksen og skulle giftes. Knapt er han kommer sig over det, inden han står over for at skulle være morfar. Den nye titel sætter gang i en seriøs midtlivskrise for George, der ser sit liv ende og familien gå i opløsning. Lige da det hele ikke burde kunne blive meget værre, annoncerer hans kone at hun også er gravid.

Narkobetjenten John Hatcher trækker sig tilbage fra sit barske job for at slappe af hos sin søster i en stille forstad til Chicago, men idyllen varer ikke længe. Ved et tilfælde havner han nemlig midt i et væbnet opgør imellem colombianske og jamaicanske narkobaroner, og de tager ikke let på den utidige indblanding. Efter et gammelt ritual dømmer de derfor Hatcher og hans familie til døden.

Ejendomsmægleren Jim Evers (Eddie Murphy) tager sin familie med ud for at se på en gammel forfalden palæejendom, som han håber at kunne tjene et gigantisk salær på. Da de er ankommet, tvinger et forfærdeligt uvejr familien til at overnatte i huset sammen med den excentriske ejer Edward Gracey (Nathaniel Parker) og hans uhyggelige butler Ramsley (Terence Stamp). Det viser sig hurtigt, at huset vrimler med spøgelser og zombier – og desuden har Gracey en skræmmende stor interesse i Jims kone Sara (Marsha Thomason). For at redde Sara, må Jim og børnene kaste sig ud i en vild jagt på at finde mysteriets løsning og nøglen til forbandelsen. Men til gengæld begynder Jim at tro på spøgelseshuse... Rob Minkoff (Løvernes Konge, Stuart Little) har med Spøgelseshuset lavet en klassisk spøgelseshistorie, som både er uhyggelig og sjov.

En bølge af kriminalitet med tilnavnet Operation Kaos hærger byen, så nu skal der sættes en ekstra styrke ind. Og når den styrke består af aspiranter fra Politiskolen, kan man lige så godt bede til de højere magter.