De aldrende Duke-brødre er stenrige men også nogle dumme svin. For at afgøre om det er arv eller miljø der gør en god forretningsmand, fyrer de den aristokratiske yuppie Louis Winthorpe III og sætter i stedet den hjemløse Billy i direktørstolen. Da Billy finder ud af baggrunden for sit nye liv, opsøger han Louis og de to planlægger hævn.

Hverken engelske Iris eller amerikanske Amanda har meget held i kærlighed og de to aftaler over nettet af bytte hus i juleferien. Det viser sig at være en rigtig god ide, for efter at de begge er kommet sig over kulturchokket, forelsker Amanda sig i Iris' bror Graham, og Iris møder komponisten Miles. Forviklingerne er mange, snart er juleferien slut, og hvad så med kærligheden?

De altid uheldige brødre Lars og Ernie Smuntz er ikke særligt imponerede over det faldefærdige gamle herskabshus de arver...indtil de opdager at deres forfaldne gods faktisk er flere millioner værd. Men før de kan kræve pengene ind er de nødt til at få husets sidste, stædige beboer ud; en lille hårdnakket mus. Hvad der måske synes legende let bliver en storslået kamp af hysteriske dimensioner.

Den håbløse nisse Bernard drømmer om at blive opfinder. Men han er til grin blandt alle de andre nisser, fordi hans opfindelser altid mislykkes. En dag bliver Julemanden kidnappet, og Bernard får nu den perfekte mulighed for at vise sit værd. Han må redde Julemanden fra den onde Neville Baddington og hans onde mor Vera, der er fast besluttet på at afsløre Julemandens store hemmelighed: hvordan han leverer gaver over hele verden på blot en nat. Bernard ved, at Julemanden bruger et tidsrejse-instrument til at rejse tilbage i tiden, så han kan nå at lægge alle gaver klar til alle verdens børn inden de vågner. Bernard beslutter sig for at bruge tidsrejse-instrumentet til sin fordel, ved at rejse tilbage i tiden og forhindre kidnapningen af Julemanden, og derved redde julen.

Efter en bilulykke ligger både Charlotte Hart og den onde bygherre Daniel Huntslar i koma, men deres sjæle er stadig vågne. De fornemmer begge, at dette er deres chance for at gøre noget godt og omvende fortabte sjæle. Og selvom de umiddelbart er meget forskellige, opdager de snart, at sammen står de stærkest!

Efter det er gået forbi med kæresten, flytter den rastløse og flyvske Jenny til Chicago for at bo hos sin bror Jeff, hans kone Kelly og deres toårige søn. Jennys ankomst skaber en hel del kaos i den lille familie, ikke mindst starter det en uventet udvikling i Kellys liv og hendes karriere. Samtidig indleder Jenny en affære med familiens babysitter og potdealer. En film med Lena Dunham, kendt fra 'Girls'.

En tidligere dusørjæger bliver til en grundskolelærer. Fast besluttet på at have et normalt liv og holde sin dusørjæger forbi en hemmelighed vender hun modvilligt hjem til jul for at hjælpe med at redde familievirksomheden ved at fange den ene dusør, der slap væk. Men når hendes forlovede følger hende hjem til ferien, kæmper hun med at skjule sin vilde familievirksomhed og en ekskæreste til dusørjæger, hun troede, hun havde efterladt.

Da familien tager afsted til bedstemor for at fejre jul, efterlader de deres ustyrlige hund Bone derhjemme. Imens de er væk, tager indbrudstyve på plyndringstogt i kvarteret, men de har ikke taget højde for Bone, der beredvilligt sætter sig for at beskytte familiens ejendele og tager kampen op mod de ubudne gæster.