En enorm robot er kommet hertil fra det ydre rum. Den er nødlandet på Jorden, og har fulgt den 11-årige Hogarth Hughes hjem. Nu har den unge Hogarth en stor ven og et endnu større problem. Hvordan holder man på en hemmelighed der er 15 meter høj? Især når en paranoid agent, som er sendt ud af regeringen for at jage rumvæsner, sætter hele USA's militære apparat ind for at knuse kæmpen.

Vi har alle vore favoritscener fra Monty Python's Flying Circus - og du kan være helt sikker på at opleve dine her. Såsom "The Dead Parrot", Nudge, Nudge", "Upperclass Twit-of-the-Year Competition" eller "The World's Deadliest Joke" osv. Dette var Python-holdets første succes i biograferne. Sammenlagt har galningene håndplukket 28 uforglemmelige højdepunkter fra TV-succesen for siden at indspille dem på ny. Du har set dem alle før, men du kommer til at se dem igen og igen.

Pengene fra et vellykket kup er aldrig kommet for en dag, og nu flygter bankrøveren Thunderbolt fra sine tidligere kolleger, der tror, han har skjult byttet. Undervejs møder han den ukuelige optimist Lightfoot, der bliver en vigtig brik i Thunderbolts sidste kup.

En hel række fantastiske skuespillere får det til at slå gnister i denne komedie om nogle gamle skolekammerater, der mødes til en jubilæumsfest. Genforeningen fører til den ene overraskelse efter den anden.

Løven Alex, zebraen Marty, giraffen Melman og flodhesten Gloria hygger sig på Madagascar. Da de får mulighed for smuttur hjem til New York, så de siger ja tak. De får nemlig flyvelejlighed med de tre pingviner, der i sin tid var skyld i, at de havnede på Madagascar. De fire venner kommer dog ikke længere end til Afrika, og her finder de ud af, at der findes andre giraffer, løver, zebraer og flodheste end dem.

I den lille fredelige landsby går livet sin vante gang. De 4 betjente, der er ansat ved den lokale politistation, hygger sig med kortspil på plejehjemmet, en pølse ved den lokal bod og sørger pligtopfyldende for, at bortløbne køer bliver fjernet fra torvet. Freden brydes, da en inspektør fra landpolitimesterstaben ankommer. Hun meddeler, at man på grund af nedskæringer har besluttet at lukke stationen. Antallet af forbrydelser i distriktet er så lavt, at man har skønnet, at der ikke er brug for lokalpolitiet. Med udsigt til at miste job, og ikke mindst titel og radiobil, tager landsbyens betjente meget utraditionelle metoder i brug for at legitimere stationens overlevelse. Landsbyen invaderes nu tilsyneladende af mystiske gangstere og hårdkogte terrorister, og der bliver mere end travlt på den lille politistation.

Kæledyrsdetektiven med den latterlige frisure er tilbage! Ace Ventura er flyttet ind i et munkekloster i Tibet, men bliver pludselig opsøgt af en mand, der tilbyder han hans karrieres største og mest udfordrende opgave.... Dybt inde i Afrikas jungle skal han finde shikakaen, den fredlige Wachati-stammes hellige dyr. Og det skal gå stærkt. For hvis Ace ikke finder dyret, inden høvdingens datter skal giftes med høvdingesønnen fra den krigeriske stamme Wachutu, udbryder der en blodig stammekrig.

Folkenen bag den succesfulde og kontroversielle serie fra MTV lader nu deres udskejelser forevige på film. Ligesom i tv-serien udsætter de masochistiske vovhalse sig selv for en række forfærdeligt halsbrækkende stunts til morskab for dem selv og tilfældigt forbipasserende. Der bliver gået på alligatorer, tisset i udstillings-wc'er og kravlet på musefælder. Ikke overraskende advarer producenterne mod, at man selv forsøger at lave lignende stunts.

Tre kvinder, Jane, Robin og Holly ender af forskellige personlige grunde i den samme bil på de amerikanske landeveje. Jane, lesbisk musiker, har fået nok af New York, og vil prøve lykken i L.A. Hendes veninde Holly, forlader sin narkoman-kæreste Nick, og tager med ud i det blå. Robin er den hvide overklassepige, som tilsyneladende ikke har noget mål med sin rejse. Da Nick findes død i sit hjem, begynder turen at ligne en flugt. Men det er ikke det eneste problem den lille flok har.

Liv og Emma, har været veninder siden de var børn, og har altid været der for hinanden gennem tyk og tyndt. Selv deres forlovelser skete nærmest samtidig. Sammen planlægger de deres bryllupper, som skal foregå på New Yorks ultimative bryllupsfestlokaler, the Plaza Hotel. En fejl i bookingen resulterer dog i, at deres bryllupper pludselig skal finde sted den samme dag. Pludselig er de to brude, og tidligere bedste veninder, i gang med hver især at arrangere det bedste bryllup. En konkurrence der hurtigt ender i en intern krig, hvor alle midler gælder.

Opfølgeren til den meget populære Dragonheart er endelig kommet! Se familiefilmen der tryllebinder dig med fængslende spænding, samtidig med at den får dig til at le. Alt sammen i en sjælden blanding af fantasi og virkelighed. Denne film skal simpelthen ses af alle, der holder af storslåede eventyr og heftige specialeffekter. Tag med stalddrengen Geoffrey og dragen Drake gennem deres voldsomme strabadser, når de forsøger at slippe fra onde riddere. Geoffrey og Drake viser prøver på det sande venskab mellem en dreng og en drage i en tid, hvor det gode hele tiden må kæmpe mod det onde. Tekst fra omslag