Et job er gået galt og nu brænder jorden under lejemorderne Ray og Ken's fødder. Derfor sender deres chef Harry dem til den belgiske by Brügge, hvor de venter på deres næste opgave. Ken forelsker sig hurtigt i den lille middelalderby, mens Ray hader byens søvnige idyl. Da opkaldet fra Harry endelig kommer, har den kønne Chloë dog gjort Ray mere varm på opholdet. Men hvad har Harry på hjerte?
Daniel Radcliffe spiller "Weird Al" Yankovic i den uovertrufne, absolut sande historie om vor tids største musiker og sexsymbol. Filmen udforsker alle aspekter af Yankovics liv, fra hans eksplosionsagtige karriere til hans stormfulde kærlighedsliv med kendisser og hans udsvævende livsstil.
Charlie Sheen er Topper Harley - verdens bedste jagerpilot, der på grund af sin fars fortid har lagt solbrillerne på hylden og startet en sorgløs tilværelse i det lokale indianerreservat under navnet Den-Der-Går-Med-Sutsko. Men Amerika kalder og Topper overtales til at gøre et comeback i flyvevåbnet. Intet synes at være under kontrol i eksadrillen, der styres af admiral Tug Benson - en pensioneret jagerpilot med fire-fem stålplader i hovedet, som på trods af sine mange hundrede missioner, aldrig har landet et fly. Det ser sort ud, men Topper forsøger ihærdigt at holde sammen på tropperne og flyene i luften.
Ricky Bobby er verdens hurtigste på 4 hjul og en af de største kørere i NASCARs historie. Den store, behårede amerikanske vindermaskine har alt, hvad en tumpet vovehals kunne ønske sig ? en luksusvilla, en rygende hot kone og alt det fastfood, han kan æde. Men Ricky Bobbys turboladede livsstil rammer et uventet hastighedsbump, da han bliver overhalet af den flamboyante og skrupskøre franskmand Jean Girard og bliver forvandlet til et nervevrag.
En dag kommer Joe ved et tilfælde ind på et set, hvor de er ved at skyde en pornofilm, og Joe vælges straks til at spille hovedrollen i denne produktion, der kaldes "Captain Orgazmo", der handler om superhelten der bekæmper kriminalitet med sin Orgazmorator. Joe siger ja til rollen for at betale for sit kommende bryllup. Filmen bliver en kult-succes, men problemerne starter først for Joe da hans forlovede opdager filmen i videoforretningen.
Stik manden, der installerer dit kabel-tv, en halvtredser, så giver han dig alle kanaler gratis. Det trick prøver Steven, der lige er blevet forladt af sin kæreste og derfor har brug for masser tv at trøste sig med. Det skulle han aldrig have gjort. For den her fyr vil ikke have penge, men venskab, og før Steven ved af det, har han fået sig en ven for livet… som vel at mærke er rablende vanvittig. Nu bliver hans hjem invaderet af de særeste personer, han bliver hevet med til de mest bizarre restauranter og har i det hele taget aldrig tid til at se de mange kanaler, han var ude efter fra starten af. Men da det går ud over hans forsøg på at vinde hans kæreste tilbage, siger han stop. Det skulle han heller ikke have gjort.
Som chauffør for millionæren og playboy’en Clark Devlin må Jimmy Dong adlyde én regel: Hold snitterne fra Devlins smoking. Da Devlin kommer ud for at en ulykke, kan Dong ikke modstå fristelsen til at iføre sig bossens klude. Inden Jimmy når at sige 'Navnet er Dong', har det specielle sæt tøj imidlertid ført ham ind i af farlig verden, hvor han uforvarende optræder som hemmelig agent sammen med den endnu mindre erfarne Del Blaine.
To af de seks seriøst mentalt forstyrrede forfattere bag gyserparodien "Scary Movie" har igen haft nallerne i klemme i stavepladerne og barslet med en film, der én gang for alle pander de romantiske komedier ned, hvor de hører hjemme... Den håbløse, let overvægtige romantiker, Julie Jones, er endelig blevet færdig med sin dagbog(!) og har mødt sin drømmefyr, den meget engelske Grant Funkyrdoder. Men hvor de fleste film ville slutte her, begynder deres problemer: For inden de kan holde deres "Big Fat Greek Wedding", må de "Meet the Parents", træffe "The Wedding Planner" og holde styr på Grants superlækre blondine-veninde, der hellere end gerne vil spolere sin "Best Friend’s Wedding"... Og så er der ellers frit valg på alle hylder, om du kan kende de mange, mange scener, der her har fået en på grineren!
Nu er det eventyrfilmene der skal igennem vridemaskinen i denne spoof af folkene bag 'Scary Movie'. Historiens omdrejningspunkt er de fire ikke helt unge adoptivbørn: Den ene opfostret af Kuratoren fra Louvre (hvor en albino snigmorder også gemmer sig), en anden er flygtning fra de mexicanske friheds-wrestlere, den tredje har for nylig været offer for 'Snakes on a Plain' og den fjerde er en ”normal” beboer på Mutant X akademiet. De uheldige 4 besøger en chokolade fabrik, hvor de snubler ind i et fortryllet garderobeskab der tryller dem til landet Gnarnia. Her møder de den flamboyante piratkaptajn Jack Swollow og den evig studerende på troldmandsskolen. Sammen tager de alle kampen op mod ”Den Hvide Kælling” af Gnarnia.