Den fascinerende fortælling om de eneste tre mænd som det nogensinde lykkedes at flygte fra det berygtede lukkede fængsel på Alcatraz.

Det er ikke så let at være den mest populære og tjekkede pige på Beverly Hills High. Især ikke når man er misundt af intrigante babes, ihærdige taberagtige fyre og lærere der gakker fuldstændig ud når opgaverne bliver afleveret for sent! Alligevel lykkes det for 15-årige Cher at holde styr på tingene - hun finder endog tid til uselviske projekter, såsom at finde en partner til sin retoriklærer og forvandle en totalt håbløs og utjekket ven til en absolut babe. Men Chers perfekte verden begynder at gå i krise da hun møder to ultralækre fyre: den nye tjekkede fyr i klassen og Chers kedelige, men nuttede eks-papbror. Cher må lære, at når det drejer sig om kærlighed, så er hun altså absolut Clueless. Alicia Silverstone er absolut perfekt i rollen som Cher i denne hippe, forfriskende og kanonsjove komedie der vrimler med nye smarte udtryksmåder.

I begyndelsen af 1900-tallet besøger den unge Lucy Honeychurch Firenze på en dannelsesrejse. Her møder hun den spændende og lidt underlige George Emerson, som hun bliver stærkt tiltrukket af. Da hun vender hjem til England må hun vælge mellem hendes forlovede, den rige og røvkedelige Cecil, og den fængslende men fattige George.

San Francisco, 1976. Den 15-årige Minnie tegner sin egen tegneserie og vil forfærdelig gerne prøve det dér med sex, og så betror hun alle sine forvirrede tanker til en båndoptager - en slags lyddagbog. Da hendes mor en dag har for travlt til at gå ud med sin kæreste, den 34-årige Monroe, beder hun ham tage Minnie med i stedet. På trods af aldersforskellen begynder Minnie og Monroe at flirte, og snart ender de i en meget forbudt og meget ulovlig affære sammen.

Gwyneth Paltrow spiller en pige, der i en tænkt situation får lov til at leve sit liv dobbelt. Lige efter at hun er blevet fyret, løber hun ned i Londons undergrundsbane for at nå et tog. I den første historie når hun ikke toget, og det gør hun i den anden, hvor hun når hjem og opdager sin kæreste i seng med en anden kvinde. Så går hun selvfølgelig fra ham og begynder at leve et ganske andet liv end i den historie, hvor hun ikke når hjem, mens elskerinden stadig er der.

Her får du et tilbud, du ikke kan afslå! De Niro spiller en magtfuld men usikker mafiaboss. Crystal er psykoterapeuten, der kun har få dage til at vende mafiabossens følelsesmæssige krise, så han bliver en lykkelig, velafbalanceret gangster.

Jeremy og John er nogle rigtige ladykillers. De har fået den geniale idé at bruge deres weekender på at crashe bryllupsreceptioner. Der finder man nemlig den helt rigtige romantiske stemning. når man skal forføre medlemmer af det andet køn. Men det kyniske foretagende bliver pludselig vendt på hovedet, da John forelsker sig stormfuldt i en bryllupsgæst.

Der er gået 10 år, siden Annas mand døde ved et hjerteslag, og nu er hun endelig ved at være parat til at komme videre i sit liv. Hun har mødt en ny mand, hun er blevet forelsket, og nu skal hun giftes med ham, men idyllen bliver brudt, da Anna holder fødselsdagsfest. Her møder hun den 10-årige Sean, der fortæller Anna, at han er en reinkarnation af hendes afdøde mand, og at han ikke vil have, at hun gifter sig igen. Seans forældre kan pludselig ikke kende deres dreng, og Anna begynder at se sin elskede mand i den lille dreng foran hende.

Den excentriske opfinder Phileas Fogg indgår et væddemål om, at han kan nå hele globen rundt på blot 80 dage. Det kommer dog ikke til at gå helt så glat, som han forestiller sig. Fogg's nye butler, Passepartout, har sine helt egne grunde til at rejse fra England, og sammen havner de umage rejsekammerater i det ene halsbrækkende eventyr efter det andet.

Hvis man endelig skal være utro... Kan man lige så godt lade det blive i familien! Da Paul (Lee) morgenen efter sin polterabend vågner op ved siden af den forrygende klappevenlige og ret dejlige Becky (Stiles), må han anstrenge sig for at fyre en lynhurtig forklaring af til sin forlovede, Karen (Blair). For er det egentlig muligt at gradbøje utroskab? Ok, Paul prøver, men fra det sekund han har sagt den første hvide løgn, går hans liv direkte fra problemfyldt til katastrofalt! Beckys trusser dukker nemlig op i hans sofa, Beckys ex-fyr viser pludselig piiiinlige fotos af Paul frem og da han oven i købet finder ud af, at Becky rent faktisk er Karens kusine, kan det næsten ikke blive værre. Faktisk er han nemlig blevet enormt vild med Becky, men kan han for én gangs skyld finde ud af at gøre det rigtige, eller vil han for altid miste muligheden for at blive lykkelig…?!

Da Charlie og Jeff bliver fyret fra deres job, må de også tage deres børn ud af den eksklusive børnehave Chapman Academy, og starte som hjemmegående husfædre. De får dog hurtigt lavet en god forretning ud af børnepasningen, og bliver dermed konfronteret med Mrs. Harridan fra Chapman Academy, der har et helt andet syn på børnopdragelse.

Ved et tilfælde lykkedes det den distræte professer Philip Brainhard at opfinde et nyt stof, hvis egenskaber, verden aldrig har set mage til. Det er grønt, det kan flyve, det er geleagtigt, men frem for alt kan det redde det økonomisk trængte universitet, hvor professorens kæreste Sara er rektor. Denne fantastiske opfindelse gør ham om muligt endnu mere distræt. Mon kæresten vil tilgive ham hvis han glemmer deres bryllup for tredje gang…? Med FLUBBER vil alle problemer løse sig selv. Men der er nogen, der har skumle planer. For næsen af professorens elskede, men jaloux, robot Weebo bliver FLUBBER stjålet.