Portræt af Jake LaMotta, der begynder som håbefuld bokser i 1940ernes Bronx og ender som afdanket natklubejer i Californien. Den unge Jake er talentfuld og ambitiøs. Men uden for ringen har han svært ved at styre sit temperament, og det går især ud over hans kæreste Vicki og broderen Joey. Efter stadig sjældnere boksesejre er der kun jalousi og paranoia.

Hillary Swank spiller Erin Gruwell. Hun står som nyuddannet, ung og meget idealistisk gymnasielærer med en klasse, hvor forventningerne til eleverne fra de øvrige læreres side, er lig nul. Grundet elevernes forskellige etniske og mere end småkriminelle baggrund, har det ikke tidligere været mulig at gennemføre undervisningen og således inspirere dem til at nå udover deres nuværende miljø. Men Erin giver ikke op trods stor modvilje fra såvel eleverne og kollegerne… 'Freedom Writers' er en bevægende og dramatisk filmoplevelse, der vækker eftertanke i tidens multietniske samfund.

I en lille sydstatsby er tre borgerretsaktivister blevet dræbt, men det er ikke nemt for FBI-agenterne Anderson og Ward at trænge til bunds i sagen, som Ku Klux Klan er indblandet i - for de sorte tør ikke, de hvide vil ikke.

Otte mindreårige unge får under krigens sidste dage i 1945 den fuldstændigt meningsløse ordre på at forsvare en bro ved en landsby i Bayerischer Wald mod de fremrykkende amerikanere. Med patriotisk entusiasme og begejstring tror de, at de skal fuldføre deres mission. Først efter at de én efter én mister livet, går det op for dem, at det er en håbløs opgave. Bernhard Wickis berømte og rystende antikrigsfilm fra 1959 - baseret på Manfred Gregors roman - er blevet belønnet med adskillige priser.

Louis Malles semibiografiske film fra 1987 om et skæbnesvangert venskab under den nazistiske besættelse af Frankrig var en stor publikumstræffer både i og uden for hjemlandet. Stedet er en katolsk kostskole ude på landet, hvor to af eleverne, den ene en fransk, den anden en jødisk dreng, bliver nære venner. Munkene på stedet skjuler den jødiske dreng for tyskerne, men ved uagtsomhed bliver han en dag røbet af sin franske ven. Det får tragiske følger.

Med charme, selvtillid og good looks er tennislæreren Chris et hit i Toms eksklusive klub - også hos ejerens søster Chloe. Chris og Chloe forelsker sig, men samtidig har også Toms kæreste Nola en godt øje til Chris. Mens brylluppet med Chloe bliver planlagt indleder de Chris en kort og hed affære med Nola. Et par måneder efter brylluppet med Chloe dukker Nola op igen, og så begynder det at gå helt galt for Chris.

Den lyssky våbenhandler Yuri Orlov skaber en formue efter Sovjetunionens fald, hvor der er nærmest fri adgang til den gamle stormagts arsenal. Der er ikke den kunde, han ikke vil sælge til, så længe prisen er rigtig. Desværre har Interpol-agent Jack Valentine fattet mistanke til Yuri, og han er yderst vedholdende i sin jagt på beviser.

Brubaker er blandt de dømte på vej til et fængsel, der er berygtet for sin brutalitet. Men den handlekraftige, ukonventionelle Brubaker er ikke en type, der finder sig i hvad som helst. Og så har han i øvrigt en hemmelighed, der adskiller ham fra de øvrige indsatte.

For mange år siden forlod lastbilchaufføren Lincoln Hawk kone og barn. Det har han siden bittert fortrudt, men da han vil gøre det godt igen, ligger konen for døden og svigerfar vil have forældremyndigheden. Hawk kidnapper derfor sin søn og tager til Las Vegas for at vinde en masse penge og sin søns respekt i en armlægningskonkurrence.