Roman Polanskis brilliante vampyrfilmklassiker fra 1967. Professor Abronsius (Jack MacGowran) og hans assistent Alfred (Roman Polanski) er på deres livs videnskabsrejse på jagt efter vampyrernes højborg i Transsylvanien. I en iskold, snerig december ankommer de til en kro tæt ved vampyrernes slot. Overalt på kroen hænger hvidløg og kors, og det er selvsagt svært for professoren og hans assistent at tro på, når kroejerne siger, at der ikke findes vampyrer i området. Ja, dette er helt enkelt en af de bedste genre-parodier der nogensinden er lavet. Jack MacGowran er ubetalelig som den distræte professor Ambrosius og Polanski er okay som hans fummelfingrede medhjælper. Læg også mærke til den elegante Ferdy Mayne som greven! Og Sharon Tate er jo simpelthen for dejlig! Perfekt mix af horror og skæg! En klassiker! Og så er der gusten gravkammerstemning i hvert et billede!

Blood: The Last Vampire foregår under Vietnamkrigen, men den handler ikke om soldater og kamp, men derimod om mystiske overnaturlige hændelser og vampyrangreb på en skole for militærfolkenes børn. En kvindelig japansk vampyrspecialist bliver sat på sagen - forklædt som skoleelev. Det er allehelgensaften, så der skal være fest - forhåbentlig uden rigtige vampyrer.

For nogle er de blot en legende, et lifligt gys i biografmørket. For Jack Crow er de særdeles virkelige - og han har viet sit liv til at udrydde dem fra jordens overflade. Jack Crow er vampyrjæger, udsendt af Vatikanet som menneskehedens våben mod mørkets djævle. Crow har ikke tal på, hvor mange vampyrer han og hans kobbel af jægere har udrenset - men én særlig vampyr har altid undveget ham. Valek. Nogle siger, han er ældre end tiden selv. At han stod klar, med månelyset glimtende i hjørnetænderne, da det første menneske kravlede ned fra trækronerne. Nu mødes de to i et nådesløst opgør, der kan afgøre, hvem der er herre på denne jord i det nye årtusinde...

Den blonde babe, Buffy (Kristy Swanson), er en ganske almindelig cheerleader, hvis ultimative mål i livet er at gifte sig med en lækker filmstjerne og dø lykkelig. Det tætteste, hun kommer på spænding i tilværelsen, er risikoen for brandsår fra kreditkortet, når hun powershopper med veninderne. Men alt det ændres med ét, da hun opsøges af den gamle vampyrjæger, Merrick (Donald Sutherland). Han fortæller hende, at hun er den udvalgte, der skal beskytte verden mod vampyrer i almindelighed og den onde Lothos (Rutger Hauer) i særdeleshed. Og så kan hun i øvrigt få hjælp til opgaven af den ret lækre Oliver (Luke Perry)!

Johnny Madrid er en farlig forbryder, der i sidste sekund er flygtet fra galgen. Med hjælp fra en kvindelig outlaw lykkes det ham at kidnappe sin bøddels smukke datter. Johnny mødes nu med sin bande og overfalder et tog. Da natten falder på, søger både togpassagerer og Johnnys bande ly på en øde café, der fungerer som horehus. Men stedet er ikke hvad det ser ud til at være. Det er drevet af blodtørstige vampyrer. Det bliver en nat ingen glemmer…