San Francisco, 1970. En seriemorder efterlader kryptiske spor på sine gerningssteder og sender forhånende breve til politiet, der dog ikke af den grund kommer tættere på at fange ham. En lille gruppe politifolk og en journalist forsøger stædigt at fange den nærmest usynlige morder, men må sande, at dennes magt strækker sig langt længere end de umiddelbart havde forstillet sig.

Planeten Krypton er ved at gå under, men det lykkes Jor-El at sende sin eneste søn til jorden, hvor han vokser op som Clark Kent. Men Clark er ikke en helt almindelig dreng, for takket være sin afstamning har han superkræfter og kan flyve. Som voksen arbejder Clark som journalist på bladet Daily Planet, men så snart der er fare på færde smider han brillerne, trækker i sit supermans kostume og redder store og små fra kriminalitet og uheld.

Grant og Fiona har været gift i mere end 50 år og elsker hinanden højt. Da Fiona viser tegn på alzheimer, lader hun sig indlægge på et plejehjem med speciale i sygdommen - og her må man ikke få besøg den første måned. Grant venter i længsel, og endelig kan han genforenes med sin hustru. Men det er en helt anden kvinde, han møder. Hun har svært ved at genkende ham og er tilmed blevet forelsket i en anden.

En højt uddannet mand fra Bagdad, Ibn Fahdlan, bliver landsforvist efter en kærlighedsaffære med en af sultanens elskerinder. Da hans karavane forlader Bagdad, støder de ind i en flok nordiske krigere, som har slået lejr. Under middagen bliver Ibn ven med de glade krigere. Samtidig ankommer et kongeligt sendebud fra Norden, som beretter om en mystisk fjende, der hærger deres land. Det er væsener, der dukker op i nattens tåger, fortærer alt levende på sin vej og er så gruopvækkende, at man ikke tør tale højt om dem. Kongens sendebud beder krigerne vende tilbage for at redde landet. Men de tvivler på sendebuddets historie og spørger derfor en gammel spåkone til råds. Hun bekræfter historien, men fortæller også at krigerne vil mislykkedes, hvis de ikke udvider den tolv mand store flok med en 13. kriger, der skal være en mørk mand, som ikke er fra nord.

John McLoughlin og Will Jimeno, to New York-politibetjente, der blev fanget i ruinerne af World Trade Center den 11. september 2001. Mens McLoughlin og Jimeno hjælper hinanden i kampen for at overleve, udfolder dagens ufattelige begivenheder sig - set gennem øjnene af de to politimænd, deres hustruer og flere andre af byens overlevende og redningsfolk

Den palæstinensiske terrorgruppe Black September kaprer lystyachten Rosebud og kidnapper en millionærs fem døtre. Journalisten Larry Martin, der i al hemmelighed arbejder for CIA, bliver sat på opgaven med at få de fem kvinder frigivet. Jagten fokuserer på at opspore Edward Sloat, lederen af terrorgruppen, men der skal trædes varsomt, for dette er en anspændt, dybt politisk situation.