London, 1961. Mere frigjorte tider venter lige om hjørnet, men indtil da må den begavede 16-årige skolepige Jenny nøjes med at drømme. Den charmerende 35-årige David introducerer Jenny til det søde liv med jazzklubber, materielle goder og rejser til Paris. Men David er ikke, hvad han giver sig ud for, og vil Jenny virkelig opgive sine ambitioner om en højere uddannelse for at blive husmor?

"Hvis man i sit liv ikke tager en chance, kan man ligeså godt være død!" Ordene kommer fra Taylor Brooks, en advokat der lever, som om hver dag er den sidste. Uanset om han befinder sig i det vilde natteliv eller hænger i fingerspidserne i tusind meters højde. Hans største drøm er at bestige K2 - verdens farligste bjergtop, som er helt i særklasse. Sammen med kammeraten Harold indleder han en ekspedition til Himalaya. Én efter én falder eventyrerne fra, når K2 - som en iskold morder - kræver sine ofre. Til sidst er der kun de to venner tilbage - forfrosne, sårede og vanvittige kæmper de en rasende kamp mod bjerget, der tårner sig op foran dem som djævlen selv. Til sidst kan adrenalinet, som pumper i deres kroppe, være nok til at slå dem ihjel....