Tyler Gage er en rod fra Baltimore godt på vej mod en kriminel løbebane. Han bliver idømt 200 timers samfundstjeneste, hvor han skal gøre rent på en danseskole. Og sikke et held, for Tyler har rytme i kroppen og talent for street-dance, og pludselig øjner han en vej ud af håbløsheden og hen mod et bedre og mere spændende liv. Og så gør det jo heller ikke noget, at labre Nora også går på skolen.
Selvom Joe Fox og Kathleen Kelly begge har partnere, savner de spænding i deres liv, og begynder at chatte sammen på internettet. Som tiden går, bliver de mere og mere afhængige af at skrive sammen, men de genkender ikke hinanden, da de tilfældigt mødes, fordi de er i den samme branche.
De tre barndomsvenner Thurgood, Scarface og Bria kommer en fjerde ven, Kenny, til undsætning, da denne bliver arresteret for at have givet en sukkersyg politihest en dødelig dosis fast food. Kenny bliver smidt i fængsel, og for at skaffe penge til kautionen går hans venner i gang med at sælge stoffer, som stammer fra et videnskabeligt laboratorium!
Har du aldrig undret dig over, hvad der foregår i babyers små dunede hoveder?. Hvad ligger bag de elskelige smil?. Og hvad tænker de på, når de ligger i maven.. Nu får du svaret - og det er bestemt ikke kedeligt. Du skal møde Mikey. Han er et levende bevis på, at man sagtens kan have en beskidt kæft, selv når man endnu ikke har fået sine tænder. Alle, fra hans kyssesyge mormor til de ligeså kyssesyge kavalerer til hans mor, ville blegne, hvis de kunne høre, hvad Mikey i virkeligheden tænker. Men det har Mikey ikke tid til at bekymre sig om. Nu gælder det om at holde sutten lige i munden, for han skal ud og finde sig en farmand.