Da Guy siger ja til at spille trommer i det lokale rock-band The Wonders, havde han ikke drømt om det spektakulære og vanvittige eventyr han bliver kastet ud i. Næppe har chefen for Play-tone Records skrevet kontrakt med bandet, før raket-turen mod berømmelsen og stjernerne starter. The Wonders stryger ind på toppen af hitlisterne med deres sang That Thing You Do.

Mélanie på 10 år er dygtig til at spille klaver, og derfor sender hendes provinsforældre hende til optagelsesprøve på Paris’ Musikkonservatorium. I bedømmelsespanelet er pianistinden Ariane Fouchécourt uopmærksom på grund af en autografjæger. Derfor dumper hun Mélanie, som herefter lægger musikken på hylden. 10 år senere mangler Ariane en barnepige...

Honey Daniels er danser og koreograf, men arbejder som bartender af mangel på bedre, mens hun venter på sit store gennembrud. For at få succes på dansegulvet må hun give alt, hvad hun har i sig og hun får god hjælp af vennerne fra blokken.