’Lykken’ handler om François, der er lykkeligt gift og har to børn, da han forelsker sig i en anden kvinde. Men hvor et trekantdrama i de fleste andre film ville indebære en konflikt og et valg, lader Varda sine personer følge deres egne moralbegreber. Det bliver først til en form for polygami, dernæst til tragedie – men en højst usædvanligt håndteret tragedie.

Ella og John har været gift i mange år og kæmper med helbredsproblemer, der truer med at adskille dem. I stedet stikker parret af i deres gamle autocamper og kører af sted mod nye eventyr. Det bliver en tur, der giver dem chancen for at mindes et samliv drevet af lidenskab og hengivenhed, men også præget af overraskende afsløringer lige til det sidste.

Paul Hanganu giftede sig med Adriana for ti år siden, og sammen har de har den 8-årige datter, Mara. I gennem de sidste seks måneder har han haft en affære med Raluca, en 27-årig tandlæge. Paul, som kæmper med at finde tid til Raluca, gaveindkøb og familien, beslutter sig for at sende sin datter til tandlæge en sidste gang inden jul. En uforudsigelig ændring i Adrianas skema sætter de to kvinder i samme rum for første gang. Mødet tvinger Paul til at tage en svær beslutning.