En lille by på grænsen til Mexico styres af den forbryderiske landejer Nathan Burdette. Da Nathans bror Joe begår et mord, bures han inde af sheriffen Chance, indtil en politichef udefra kan se på sagen. Chance forventer, at Nathan og hans slæng vil forsøge at befri Joe. Til at hjælpe sig har han den unge mesterskytte Colorado, den tørlagte alkoholiker og vicesherif Dude og den halte og tandløse Stumpy.

Gary Cooper vandt en Oscar for sin fremragende præstation i rollen som sherif Will Kane i denne film, mange har kaldt den bedste western nogensinde. På selve dagen for sit bryllup erfarer Kane, at morderen Frank Miller, som Kane fik sat bag lås og slå, kommer til byen med middagstoget for at hævne sig på sheriffen. Ingen i den lille by vover at sætte sig op mod Miller og hans bande, så Kane må ene mand tage kampen op mod forbryderne. Det fører til en af filmhistoriens mest spektakulære skudvekslinger. Firedobbelt Oscar-vinder, 1952, i kategorierne bedste mandlige skuespiller, bedste klipning, bedste filmmusik og bedste sang.