Året er 1935, og Paul Edgecomb er chef for dødsgangen, kaldet Den grønne mil, i Cold Mountain fængslet i Louisiana. Trods stedets grumme formål drives det af Edgecomb og hans folk med både værdighed og humanisme. Der er blot en enkelt slange i dette "Paradis", nemlig den lille, lede sadist Percy Wetmore, der har fået job som vagt på dødsgangen takket være det forhold, at han er nevø af guvernørens kone. En dag ankommer den enfoldige, sorte kæmpe John Coffey til fængslet, dødsdømt for mordet på to små hvide piger. Edgecomb opdager så småt, at denne blide kæmpe er en clairvoyant healer, der gerne bruger sine mirakuløse evner i det godes tjeneste. Sammen med det forhold, at han nu også ved, at Coffey er uskyldigt dømt, sætter det Edgecomb i et alvorligt moralsk dilemma over at skulle eksekvere dødsdommen.

Et kvindelig findes i en grøft i Gyunggi-provinsen i 1986. Hun er det første offer i en serie bestialske kvindemord. Det lokale politi arresterer en ung mand, som de lokker til at tilstå. Men detektiven Tae-yoon fra Seoul vil efterforske sagen ordentligt. Instruktøren af Parasite leger også her med genrer og sociale skel. Baseret på en sand historie.

En gruppe ejendomsmæglere i Chicago kæmper indædt i en intern salgskonkurrence for at vinde en Cadillac Eldorado. Andenpremien er et forskæresæt og tredjepremien en fyreseddel. Alle knep gælder i forsøget for at lukke de bedste handler, men de menneskelige omkostninger er store - både for sælgerne og deres ofre.

En ung forfatter, der bor i London, følger mennesker i håb om at bruge deres liv i sine romaner, men hobbyen bliver en besættelse, og han finder snart ud af, at han går længere, end han havde tænkt sig.

Mike (River Phoenix) er en stille fyr, som blev forladt af sin mor som barn. Han lider af narkolepsi og er desuden homoseksuel. Han er forelsket i Scott (Keanu Reeves), der lever på gaden i protest mod sin velhavende familie, men som iøvrigt hævder, at han ikke er bøsse. Sammen drager de af sted for at opsøge Mikes mor, og undervejs på rejsen, som går fra Seattle til Idaho og videre til Italien, møder de en smuk ung pige, som de samler op.

Da Robert render ind i en gammel bekendt, går hans liv i spåner. Vennen myrdes, men har givet Robert en videooptagelse af et mord, begået af National Security Agency, som jagter terrorister og ønsker ubegrænsede beføjelser til at udspionere alle. NSA sætter en hær af agenter og alle former for elektronisk overvågning ind mod Robert, som gang på gang undslipper på et hængende hår. Men hvor længe kan én mand klare sig mod verdens eneste supermagt?

Bobby Cooper (Sean Penn) sidder i sin Ford Mustang 1964 på vej til Californien med 13.000 dollars. Han har fået klippet 2 fingre af og bliver han mere forsinket mister han endnu flere. I byen Superior får han imidlertidigt motorstop og må se sig fanget i et kafkask helvede. Forført og manipuleret af den smukke unge indianer Grace (Jennifer Lopez) og hendes mand Jake (Nick Nolte), er der tilsyneladende ingen vej ud af byen - andet end mord.

John Sedley (Mickey Rourke) er en småforbryder med et grotesk deformt ansigt. Da han kommer i fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået, bliver han gode venner med en venlig læge, som mener, at Handsome ville ændre adfærd, hvis han havde et normalt ansigt. Johnny får en plastikkirurgisk operation og bliver nu uigenkendelig for alle dem, der kender ham. Da han bliver prøveløsladt, lader det til, at Johnny agter at holde sin sti ren - indtil fortiden indhenter ham og viser, at han kun har ét mål: at få hævn over den mand, der fik ham i fængsel!

Tre kortfilm, som udspiller sig i New York. 'Life lessons' handler om en kunstner, som er besat af sin assistent. 'Life without Zoe' om en pige, der bor på hotel. Og 'Oedipus Wrecks' om en 50-årig, der ikke kan gøre sig fri af sin mor.

Piloten Frank Towns, der arbejder for olie-selskabet Geodel, er netop gået i luften med sit C-119 fragtfly fuld af borebisser, der har været i Gobi ørkenen for at lukke et tørlagt oliefelt. Med kurs mod Beijing får Towns imidlertid problemer og flyet styrter, dybt inde i den stegende hede ørken. Og da borebisserne ikke er Guds bedste børn, vil ingen savne dem, så de skal ikke regne med at Geodel finansierer en redningsaktion. Towns og kollegerne må i stedet forsøge det umulige: At bygge et fly af resterne af det gamle, inden heden, tørken og de ubarmhjertige sandstorme gør det af med dem.