1500-tallets Japan hærges af borgerkrig, men keramikeren Genjuro og hans svoger Tobe er kun optaget af at få opfyldt deres personlige ambitioner. Genjuro ønsker at tjene store penge på sit lertøj, mens Tobe tragter efter at blive samurai. Begge lader sig forføre af deres drømme, og det fører de to mænd væk fra deres trofaste hustruer. Kenji Mizoguchis poetiske fabel var med til at sætte japansk film på landkortet og regnes som en af verdens bedste film.

Carol Ledoux (Catherine Deneuve) er en bly og seksuelt hæmmet ung kvinde med vilde fantasier. Hun arbejder i en skønhedssalon og bor sammen med sin søster. En dag rejser søsteren på ferie, og trygheden forsvinder ud af Carols liv. Hendes fantasier bliver til psykoser, og snart er hele hendes verden hallucinationer om voldtægt og mord. Roman Polanski var allerede et stort navn, da han lavede Repulsion, men det forhindrede ikke en voldsom censurdebat verden over. I dag betragtes Polanski som en af de rigtig store instruktører, og Repulsion er gået over i historien som en af de mest skræmmende film nogensinde.

På en militærbase på Hawaii i 1941 kolliderer lidenskab og tragedie. Menig Prewitt er en ex-bokser, der manipuleres af sine ligemænd og overordnede. Hans ven Maggio prøver at hjælpe ham, men kæmper med sine egne problemer. Sergent Warden og Karen Holm spiller et farligt spil i en utilladelig kærlighedsaffære. Alles skæbner kulminerer under det japanske angreb på Pearl Harbor.

I Pleasantville har det aldrig regnet. Der har aldrig været et passioneret kys. Der har aldrig været et punkteret bildæk, en rød rose eller et maleri. Pleasantville er en by i en TV-serie af samme navn – en klassisk sort/hvid serie fra 50’erne, hvor indbyggerne lever en snorlige, renskuret tilværelse i deres hyggelige parcelhuse. Det er elskelige og omgængelige mennesker, som aldrig bander, drikker, ryger eller dyrker sex. David og Jennifer er et teenagetvillingepar i vore dages USA. David er inkarneret Pleasantville fan. En aften er de to unge alene hjemme, og under et skænderi om hvad de skal se i TV, smadrer de fjernbetjeningen. En aldrende TV-reparatør forærer dem en ny, og pludselig befinder de sig i Pleasantvilles sort/hvide univers.

Som et usædvanligt portræt af menneskelighed midt i en af historiens mest umenneskelige perioder udspiller handlingen i The Diary of Anne Frank sig i Amsterdam under 2. verdenskrig. Anne Frank og hendes familie gemmer sig for nazisterne sammen med nogle andre jøder i et loftskammer i byen. I begyndelsen oplever den 13-årige Anne opholdet som et spændende eventyr, men som tiden går, øges faren og angsten for at blive opdaget og deporteret.

En ekspedition til Ægypten finder mumien af en oldtids-prins som blev begravet levende for hans forbrydelser. Også fundet i graven er en rulle, som siges at kunne genoplive de døde. Im-Ho-Tep bliver vækket, og søger nu hans fortabte kærlighed, som han mener er reinkarneret som en smuk ung kvinde.

Jailhouse Rock fra 1957 regnes i almindelighed for Elvis’ bedste film set fra en filmkunstnerisk vinkel. Elvis var på toppen af sin hoftesvingende stil, og han sang bl.a. de kendte numre Treat Me Nice, Baby I Don’t Care og titelsangen. I filmen er Elvis egentlig en god dreng, som redder en kvinde fra et overfald, men slår gerningsmanden ihjel og ender i fængsel for manddrab. Her lærer han at spille guitar og er klar til det store gennembrud, da han bliver lukket ud.

Filmatisering af Yotsuya Kaidan.