Filmen tager udgangspunkt i det blodige slag om Stalingrad, men dens fokus er på nogle enkelte personer og en enkelt bygning. Det hele drejer sig om et sønderskudt hus, der er positioneret perfekt til at forsvare Volga floden. På den ene side: 5 russiske soldater og husets sidste beboer, der ikke nåede at flygte i tide. På den anden side: De formidable nazi-styrker, der for alt i verden må få kontrol over denne vigtige bygning.

Kampoperationerne har krævet meget af John Rambo, men nu har han endelig fundet indre fred i et kloster. Så dukker hans mentor, Oberst Trautman, op for at bede Rambo om hjælp ved en tophemmelig mission i Afghanistan. Rambo har fået nok af krig, så han afslår. Men da Trautman bliver taget til fange, forvandler Rambo sig til en krigsmaskine. For at redde sin ven, udløser han det rene helvede...

Terrorister truer verden med atomkatastrofe, hvis ikke det kidnappede tog med deres selvbyggede A-bombe får fri passage ned gennem Europa - med kurs mod Irak. Mike Graham fra UNACOs specialtrænede styrker i USA flyves til Tyskland for personligt at tage sig af terroristerne. Efter et mislykket angreb på toget, bliver ligene af dræbte gidsler kastet ud på forskellige jernbane stationer. Med verdenspressen i hælene tordner Dødens Tog sydpå gennem de forskellige lande, og Mike Graham planlægger den sidste og altafgørende offensiv

En af Fu Manchus håndlangere har brugt doktorens sidste foryngelseseliksir til at slukke en ild. Så nu er den 168-årige superskurk på spanden. Efter Fu stjæler en tvillingediamant, som indgår i opskriften, opsøger FBI den pensionerede detektiv Sir Denis Nayland-Smith. Han gennemskuer, at Fu næste gang vil kuppe Tower of London og hyrer en kvindelig betjent til at imitere dronningen og forvirre Fu.