Er du parat til en gysende sjov tegnefilm i spillefilmslængde? Scooby-Doo, Shaggy, Velma, Daphne og Fred går sammen for at løse det mest skræmmende mysterium til dags dato. De tager til en ø, hvor der skulle være et piratspøgelse. Men det viser sig ikke at være det eneste, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dem. På øen findes nemlig zombier, og nogle kattelignende væsner. Lige som det ser mest uhyggeligt ud, redder Scooby-Doo og Shaggy dagen med lidt hjælp fra zombierne, som viser sig ikke at være så farlige alligevel…

Det var et ondt hus, et hus hvor ondskab havde eksisteret fra begyndelsen. Stedet er den 90 år gamle gård kaldet Hill House. Der bor ingen der, eller ser det sådan ud? Men du er velkommen. For selvom du ikke tror på spøgelser, er der ingen tvivl om den rædsel og terror, der hersker i "The Haunting". Robert Wise vendte tilbage til psykologisk rædsel i denne meget beundrede filmatisering af Shirley Jacksons "The Haunting of Hill House." Fire mennesker kommer til huset for at studere dets overnaturlige. Eller er det selve huset, der tiltrak mindst en af ​​de fire? Svaret vil lamme dig.

Det er ikke første gang Kylie Bucknell er havnet i problemer med loven, men denne her gang får hun den hårdeste straf (næsten), man kan forestille sig. Hun bliver dømt til at få en elektronisk fodlænke på og flytte ind hos sin mor i 8 måneder. Hendes mor er fuldt overbevist om, at huset er hjemsøgt. Kylie tror naturligvis ikke på den slags, men snart begynder hun at bliver overbevist. Det virke som om, der er noget i huset, der ikke er glad for at hun er flyttet ind. Kylie begynder at høre underlige lyde og en dag forvilder hun sig ned i kælderen...

I denne filmatisering af den japanske tegneserie City Hunter spiller Jackie Chan helten Ryu Saeba. Han er privatdetektiv med hang til hamburgere og lækre damer, og han rodes ud i en kapring af et krydstogtskib. Hans opgave er at redde den bortløbne pige Kumiko Goto fra terroristerne, men det bliver ikke uden en lang række problemer og stunts!

For at hævne sin families død, strejfer en legendarisk kriger ved navn ”Den Udvalgte” rundt ude på landet for at lede efter den morderiske ”Smertens Mester”, også kendt som Betty. Spækket med nævefyldt action, utrolige special effects og fabelagtige ”kung tåbeligheder”, giver denne kampsportsparodi latterkramper fra start til slut

Afhuggede hoveder og blodige tarme hører til Roger Cobbs hverdag. Han er nemlig en af USA's bedste gyserforfattere. Men nu er han ramt af akut skrivekrampe, som følge af; at hans søn er sporløst forsvundet, hans kone vil skilles og hans faster har begået selvmord. Han beslutter sig for at flytte ind i huset, som han har arvet af fasteren. Nu håber han på endelig at kunne få lidt fred og ro. Men da han åbner garderoben i værelset, hvor fasteren hængte sig, opdager han, at noget er flyttet ind i huset.

Under sin evige søgen efter friskt blod, begiver Grev Dracula sig til England, hvor han køber et skummelt gammelt slot. Det er dog ikke helt så skummelt som hans hensigter med kvinder, de skal nemlig tilhøre ham for evigt. I det engelske overklassemiljø leder han efter den rette kvinde at sætte tænderne i. Men uanset hvor galant og rig greven end måtte være, så bider de skønne kvinder ikke på hans charme. Har man 400 år gammel ånde, flagermuskrop og konstant jages med spidse træspyd - ja, så står damerne ikke ligefrem i kø - så det kan være surt at være grev Dracula.

Sikke et år på John Hughes High School! Problemerne hober sig op for den smukke nørd, den nøgne udvekslingsstudent, den 90-årige undercover-journalist, de desperate jomfruer og ikke mindst for populære Jake, der vædder på, at han kan forvandle den grimme/pæne pige Janey til skoleballets dronning. Desværre for Jake har hans onde søster Catherine og cheerleader-bitchen Priscilla helt andre planer... Skolens fodboldhold har aldrig været værre, midt i en engelsktime sker en totalt ulækker toilet-eksplosion og politiet bliver tilkaldt efter en rørende Aerosmith serenade.

Ejendomsmægleren Jim Evers (Eddie Murphy) tager sin familie med ud for at se på en gammel forfalden palæejendom, som han håber at kunne tjene et gigantisk salær på. Da de er ankommet, tvinger et forfærdeligt uvejr familien til at overnatte i huset sammen med den excentriske ejer Edward Gracey (Nathaniel Parker) og hans uhyggelige butler Ramsley (Terence Stamp). Det viser sig hurtigt, at huset vrimler med spøgelser og zombier – og desuden har Gracey en skræmmende stor interesse i Jims kone Sara (Marsha Thomason). For at redde Sara, må Jim og børnene kaste sig ud i en vild jagt på at finde mysteriets løsning og nøglen til forbandelsen. Men til gengæld begynder Jim at tro på spøgelseshuse... Rob Minkoff (Løvernes Konge, Stuart Little) har med Spøgelseshuset lavet en klassisk spøgelseshistorie, som både er uhyggelig og sjov.

Et ungt geni opfinder ved et uheld en enhed, der forstærker den paranormale aktivitet i hans families hus, muligvis bringer deres kæres ånder tilbage og frigør ting langt værre.

En familie flytter ind i et forladt hus et sted i Spanien. Moderen Maria (Lena Olin) giver sig i kast med at få huset til at se ordentligt ud, mens faderen Mark (Iain) går på arbejde. Imens må deres to børn, teenageren Regina (Anna Paquin) og hendes yngre bror Paul, selv få tiden til at gå. Men det nye hus er ikke helt normalt. For 40 år siden forsvandt seks børn i forbindelse med nogle okkulte ritualer, og stedet er mærket af en uset ondskab. Snart begynder familien at blive påvirket af huset. Faderen lider af nervøse sammenbrud, og Paul bliver pludselig bange for mørket. Snart begynder den lille familie at bryde sammen, og mørket sniger sig stadig tættere på...

Historien følger kvinden Marie, der leder efter sine biologiske forældre. En dag får hun at vide, at hun har arvet et hus midt i en gammel skov et sted i Rusland. Det er det hus, hun blev født i. Da hun ankommer til Rusland for at se på huset, møder hun en mand, der påstår, at han er hendes bror. Sammen giver de sig til at undersøge huset, men det skal vise sig at indeholde dystre hemmeligheder, de slet ikke var forberedt på. De bliver tvunget til at gennemleve nogle grusomme begivenheder, der udspillede sig, lige efter de blev født.

Huset rummer nok en historie, som er endnu mere skræmmende end den første! Da en ny gruppe intetanende gæster ankommer til det legendariske House on Haunted Hill , mødes de af en utæmmelig ondskab, der overstiger enhver fantasi. De nyankomne må se sig fanget af ånderne af den sadistiske Dr. Vannacutt (Jeffrey Combs) og de sindssyge patienter, der døde i huset, og må én efter én erkende, at ingen kommer til at forlade huset i live denne gang.

Finanskrise. Global opvarmning. Bandeopgør. Verden er et usikkert sted, og det får en gruppe uforskammet smukke, unge mennesker for alvor at føle, da de i løbet af én skæbnesvanger nat bliver ramt af den ene katastrofe efter den anden. Her gælder det bare om at se godt ud, og overleve! DISASTER MOVIE er lavet af holdet bag Scary Movie og Date Movie, og vi kan lige så godt advare dig med det samme. Der vil blive lavet tykt grin med alle dine yndlingsfi lm. Indiana Jones, Forhekset, High School Musical, Hancock - ja se selv, hvor mange du kan genkende! Al Gore havde ret: vi er på katastrofekurs!