Edward Bloom elsker at fortælle historier. Han benytter enhver chance til at underholde folk omkring sig med fantastiske beretninger om sine store bedrifter ude i verden. Historier om kæmper, mystiske hekse, hvordan han fandt sit livs kærlighed og om dengang, han var ansat i et cirkus. Nu lakker Edwards liv mod enden. Han er blevet træt og gammel, men han får stadig et helt specielt glimt i øjet, når han fortæller en af sine historier. Det er bare ikke godt nok for hans søn Will. Nu har Edward ikke lang tid igen, og Will føler stadig ikke, at han kender sin far, for det eneste, han nogensinde har hørt fra ham, er løgnehistorier. Det tror han i hvert fald. Men selvom Edwards historier kan stå mål med de bedste eventyr, så er de måske ikke så langt fra sandheden alligevel.

I 1979 skrev den amerikanske forfatter James Baldwin (1924-87) et brev til sin forlægger, hvor han beskrev sit næste projekt, Husk dette hus', der skulle fortælle USA's historie gennem tre af hans myrdede venners liv, Medgar Evers, Malmcolm X og Martin Luther King. Bogen blev aldrig skrevet, men den haitianske instruktør Raoul Peck bruger det efterladte manuskript til med Baldwin's egne ord at fortælle en desværre sørgelig aktuel historie om USA's racistiske historie.

I sydstatsbyen Sparta er en rig industrimand blevet myrdet. Allerede samme aften finder politiet en mistænkt på stationen. Han er fremmed, han er sort, han er den perfekte mistænkte, men desværre er han også storbystrømer med speciale i drab. Noget uvilligt begynder han at hjælpe den lokale politichef, men det er yderst farligt at have den forkerte hudfarve i Sparta.

15-årige Beverley er en begavet pige med et særligt talent for at skrive. Hendes lærere spår hende en fremtid på college, men hun er som alle andre teenagere i 1965 - fræk, morsom, ilter, rebelsk og vild med drenge. Ramt af kærestesorger, søger Beverley trøst hos Ray, der ændrer hendes fremtid for altid.

Aldrig har én mand fået så meget ud af så lidt! Mindst to meter høj, grim som et ondt år og indehaver af et, efter eget udsagn, næsten usandsynligt lille lem. Men hvad man ikke har i bukserne, må man ha' i munden! Gør dig klar til at opleve radiosensationen over dem alle. Manden der er kommet op at skændes med alt, hvad der kan krybe og gå af Hollywoodstjerner for åben mikrofon - uden sidestykke den største, groveste, mest sjofle og ikke mindst sjoveste radiovært af dem alle, Howard Stern himself!

Nu er Mighty Ducks tilbage, og Bombay får chancen for at træne dem til en stor international ishockeyturnering, Junior Goodwill Games. Bombay samler holdet og henter forstærkning i form af nye spillere fra hele USA, blandt andre en kunstskøjteløber, der gør modstanderne helt rundtossede med sit skøjteløb. Der er også kommet en ny målmand - en pige med verdens hurtigste gribehandske, og en tredje kan score ude fra midtbanen med sit såkaldte "Nuckel-puck" slag. Men i turneringen er det ikke bare andre ishockeyhold, de skal besejre. Mighty Ducks får nemlig så meget opmærksomhed, at holdet bliver mere og mere interesserede i alle de reklamepenge, de kan tjene, og pludselig har de glemt, hvad ishockey egentlig handler om: at spille sammen og ha' det sjovt!