Ungkarlen Mario bliver postbud for eksildigteren Pablo Neruda. Han bringer digteren nyt fra hele verden. Alle brevene kommer fra kvinder. Med tanke på poesiens effekt på kvinder kaster Mario sig over Neruda's digte. Og hans fornemmelse for poesi viser sig nyttig, da han møder den smukke Beatrice.

Makoto er en 17-årig pige, som ikke klarer sig for godt i skolen og er temmelig klodset. En dag opdager hun, at hun har evnen til at rejse i tid. Dette begynder hun hurtigt at benytte sig af. Lige pludselig kan hun sove længe uden at komme for sent. Hun begynder at klare alle eksamener fantastisk, og hendes klodsethed er ikke længere noget problem. I starten er alt godt, men det går hurtigt op for Makoto, at hendes handlinger har negativ effekt på hendes omgivelser.

Anne forelskede sig hovedkuls i den flotte unge sømand, Frederick Wentworth. Men da han hverken havde titel eller formue, var Annes familie imod forbindelsen og overtalte hende til at bryde forbindelsen. Otte år senere fortryder Anne stadig sin beslutning, hun elsker stadig Frederick, og da han går i land med både formue og et godt ry, kan hun blot set til mens alle de ugifte unge kvinder sværmer om ham.

Josie Geller er en skarp korrekturlæser fra Chicago Sun Times, som mest af alt ønsker at blive en undersøgende journalist. Hun er dygtig til at skrive, men er ikke så god til det sociale. I skolen var hun en nørd med det lidet smigrende tilnavn: Josie Grossie. Hun havde heller ingen kæreste, faktisk er hun aldrig blevet kysset. En dag får hun sin store chance som journalist. Hun bliver sendt undercover på en high school for at skrive en artikel om dagens teenagere. Otte år efter hun selv blev færdig med skolen, er Josie igen at finde på skolebænken. Igen bliver hun hurtigt venner med nørderne, men hun er nødt til at blive venner med de seje elever for at få nok materiale til sin artikel og dermed få sit gennembrud som journalist. Lykkedes det Josie at blive accepteret, og får hun nogensinde sit første kys?

Året er 1941, Den unge smukke Ethel er omsværmet af de tre venner Teddy, Jack og Chuck - tre unge, lovende piloter. Ethel har særligt et godt øje til Teddy, en muskuløs ung mand fra landet med et venligt ansigt og et varmt smil. Kærligheden mellem dem blomstrer, og de drømmer om en fremtid sammen. Men så angriber japanerne Pearl Harbor, krigen bryder ud, og de tre venner bliver indkaldt. Da krigen endelig synger på sidste vers, styrter et amerikansk bombefly ned i Irland med en af de unge piloter ombord, og Ethel må sande, at hendes livs kærlighed er borte. Som ægte venner har Teddy, Jack og Chuck dog lovet at tage hinandens plads, hvis noget skulle ske.