Efter med nød og næppe at have overlevet et angreb fra en drillende seriemorder, indgår mafiabossen Jang Dong-su et uventet partnerskab med betjenten Jung Tar-seok for at fange den sadistiske morder, som går under betegnelsen ”K”. ”The Gangster, the Cop, the Devil” er en nervepirrende og højspændt action-thriller, der allerede er så hypet, at Sylvester Stallone har den i kikkerten i forhold til et amerikansk remake.
Da bankkassereren Henri Verdoux fyres efter 30 års tro tjeneste må han ty til kriminalitet for at forsøge sit barn og invalide kone. Under falsk navn indynder han sig hos en række rige enker og gifter sig med dem, for siden at arve deres formue, når de kommer af dage på mystisk vis. Først da han ægter Annabella, giver hans fidus bagslag, idet hun viser sig særdeles vanskelig at slå ihjel ...
Vi møder den unge FBI agent Joe Pistone, da han prøver at infiltrere mafiaen som den lille smarte juvel ekspert Donnie Brasco. Det garvede mafiamedlem Lefty Ruggieros, der altid er blevet overset, øjner muligheder i den unge knøs og påtager sig at blive Brascos protektor. Og så er helvede ellers løs i mafia-gade.
Mød Englands voldeligste mand. Bedre kendt under øgenavnet Charles Bronson indlogerede den britiskfødte Michael Peterson sig første gang på Hotel Tremmely, da han i en alder af 19 blev anholdt for væbnet røveri. Drevet af et overdrevent ønske om at ville være kendt har han med sine talrige, serie-psykopatiske overgreb på både politi og fængselspersonale siden sikret sig en spektakulær forlængelse af opholdet. Af sine godt 34 år i fængsel er 30 af dem blevet afsonet i isolation, og han har samlet set været løsladt lidt under fire måneder.
John Connolly og James 'Whitey' Bulger vokser op sammen i Boston. Da de mødes igen i 1970'erne, er Whitey den mest frygtede gangsterboss i Massachusetts irske mafia, og Connolly er FBI-agent, der rydder op i underverdenen. For at udradere en rivaliserende mafiafamilie går Whitey med til at blive meddeler for FBI. Men Whitey misbruger aftalen til at gå amok i mord og bestikkelse.
Harry Barber og de andre medlemmer af den berygtede Youngstown-bande planlægger et dumdristigt kup, hvor de skal stjæle 30 millioner dollars fra præsident Nixon. Præsidenten har nemlig gemt en række ulovlige kampagnebidrag i en bankboks under United California Bank. Filmen er baseret på virkelige hændelser.
Fire terrorister kaprer et fly, tager passagererne som gidsler og tvinger flyet til at lande i Entebbe, Uganda, i 1976. Baggrunden for gidseltagningen var et forsøg på at få Israel til at befri snesevis af fængslede palæstinensiske terrorister. Israelerne svarede resolut igen.