Året er 1935, og Paul Edgecomb er chef for dødsgangen, kaldet Den grønne mil, i Cold Mountain fængslet i Louisiana. Trods stedets grumme formål drives det af Edgecomb og hans folk med både værdighed og humanisme. Der er blot en enkelt slange i dette "Paradis", nemlig den lille, lede sadist Percy Wetmore, der har fået job som vagt på dødsgangen takket være det forhold, at han er nevø af guvernørens kone. En dag ankommer den enfoldige, sorte kæmpe John Coffey til fængslet, dødsdømt for mordet på to små hvide piger. Edgecomb opdager så småt, at denne blide kæmpe er en clairvoyant healer, der gerne bruger sine mirakuløse evner i det godes tjeneste. Sammen med det forhold, at han nu også ved, at Coffey er uskyldigt dømt, sætter det Edgecomb i et alvorligt moralsk dilemma over at skulle eksekvere dødsdommen.

Rebecca er baseret på Daphne du Mauriers roman af samme navn og handler om en ung pige (Joan Fontaine), der bliver gift med den stolte Lord Maxim de Winter (Laurence Olivier) og flytter med ham til godset Manderley. Maxims afdøde kone Rebecca er dog stadig vældig meget til stede på det store gods, og den ny Lady de Winter har sit hyr med især tjenestefolkene, der forgudede Rebecca. Samtidig truer en mørk hemmelighed fra hendes mands fortid med at tilintetgøre dem begge. Filmen er forlængst blevet en klassiker og er et must i enhver seriøs samling.

John Nash er et matematisk geni, der modtager Nobel-prisen, men har det svært med andre mennesker. Efter arbejde med russiske koder for efterretningstjenesten i 1950'erne ser han koder og hemmelige agenter alle vegne. Han indlægges med uhelbredelig paranoid skizofreni. Med sin kone Alicia's hjælp lykkes det ham at kæmpe sig tilbage til virkeligheden. En sand, bevægende og Oscar-belønnet beretning om et menneskes kamp gennem en dyb krise.

Under Første Verdenskrig, prøver Cal Trask at konkurrere med sin bror Aron for deres dybt religiøse fars kærlighed, mens han prøver at finde ud af hvem han selv er.

Emil Jannings spiller den ældre professor Immanuel Roth, som forføres af natklubsangerinden Lola Lola (Marlene Dietrich). I sin forgabelse lader han sig totalt nedværdige, gifter sig med pigen, og går derefter en grum skæbne i møde.

Da den 14-årige Ponyboy Curtis sætter sig ved sit bord for at skrive en fristil, tænker han tilbage på de seneste begivenheder... I en tid hvor man enten var Greaser eller Socs'er og hvor de 2 grupper ikke kunne tåle synet af hinanden kan er alligevel opstå venskaber mellem de 2 grupper og det er ikke noget alle syntes lige godt om...

Jim er sømand i den sidste halvdel af 1800-tallet i det fjerne Østen. I den tid når han at vise sig som både kujon og helt. Først som kujon og så har han skrækkeligt meget at bevise overfor sig selv for at genvinde sin selvtillid og tt fort med banditter skal nedkæmpes.

En ung mand forlader sin familie for et ensomt liv med fluefiskeri. Hans mål var at finde sin egen vej i fiskeriverdenen og derved finde sig selv og kærligheden.