Luke Jackson sendes i fængsel for hærværk og gadeoptøjer, men han nægter at lade sig kue af fængselsreglementet. Luke's kølige modstand mod fængslets autoriteter og hans vilje til at flygte, vinder respekt blandt de andre indsatte. Luke flygter, men fanges igen. Som straf skal han grave et stort hul - igen og igen. Da Luke flygter igen, viser det sig at han har valgt den forkerte flugtkammerat.

Antonio 'Tony' Camonte starter fra bunden og arbejder sig op gennem gangsterverdenen. Til at starte med er han blot håndlanger for gangsterbossen Johnny Lovo, men så går Tony efter Johnnys kæreste og sidenhen også hans job. Snart har Tony alt, hvad han kunne ønske sig, men korthuset begynder at falde sammen, da hans højre hånd, Guino, indleder en affære med Tonys søster.

I løbet af én nat rammes hele jordens befolkning af en uforklarlig og dødelig virus – men ingen dør helt! Levende døde, drevet af en umættelig sult efter friskt kød, jagter nu de få tilbageblevne. En lille gruppe overlevende søger tilflugt i et af det 20’ende århundredes fæstninger - et forladt indkøbscenter. En stadigt voksende hær af zombier kæmper utrætteligt for at komme ind i centret, og de overlevende må nu både kæmpe mod zombierne, hinanden og deres egen frygt i håb om at forblive i live, eller vigtigere endnu, at forblive mennesker!

Jordbundne og stærke Antonia ser tilbage på de sidste halvtreds år af sit liv på den mødrende gård. Vi følger datteren Danielle, en lesbisk maler, hendes datter Therese, en matematiker og komponist og hendes datter Sarah, en lille digterspire. Rundt omkring dem finder vi landsbyens excentriske beboere og de fire kvinders samlevere, samt ondskabsfulde landmand Daan og hans militærsøn Pitte.

John og Laura Baxter mister deres datter Christine ved en drukneulykke. For at komme sig over tabet tager de til Venedig, hvor John har fået arbejde med at renovere et vægmaleri i en kirke. En blind mystiker, der hævder at have haft visioner af Christine, der advarer om, at John er i livsfare, og at han øjeblikkelig bør forlade byen. Samtidig hjemsøges byen af en række uhyggelige mord.

I en bog beskylder historikeren Deborah E. Lipstadt den kontroversielle forfatter David Irving for at være holocaustbenægter. Til Lipstadt's store overraskelse reagerer Irving ved at sagsøge hende for injurier. Lipstadt tager handsken op, og sammen med sine advokater møder hun op i retten for at bevise, at det er hævet over enhver tvivl, at holocaust fandt sted.

James og Catherine har mistet gnisten, og deres respektive udenomsægteskabelige affærer er det eneste, der tænder dem. Efter et voldsomt sammenstød mellem James og dr. Helen Remington finder de dog begge en ny sexlyst. Crash viser David Cronenberg i sit es, vulgært kødelig og med et freudiansk sindelag. Filmen blev givet Juryens Specialpris på Cannes af en jury med Francis Ford Coppola i spidsen, da den havde premiere i 1996.