Han er alene, 380.000 kilometer hjemmefra. Sam har en treårs kontrakt med Lunar Industries og arbejder alene på månebasen sammen med GERTY, en intelligent supercomputer. Men så begynder der at ske nogle mærkelige ulykker, og Sam får en fornemmelse af, at han bliver iagttaget.

I Boston-kvarteret Charleston bliver der begået flere bankrøverier end noget andet sted i USA. Her bor Doug, der er bankrøver - ligesom hans far var det. Under et røveri tager Doug og hans bande bankdirektøren Claire som gidsel, men de løslader hende hurtigt igen. Claire havde bind for øjnene, men banden er alligevel usikker på, hvorvidt hun har opdaget deres identitet. Doug opsøger hende - og forelsker sig!

I den mest storslåede Futurama nogensinde er ældgamle, mørke kræfter parat til angreb. De vil med vold og magt stoppe en vidunderlig ny grøn tidsalders begyndelse. Hader du ikke bare, når det sker? Og det er endnu mere chokerende, at Bender er forelsket i en gift, kvindelig robot, og Leela er på flugt fra loven - Zapp Brannigans lov! Fry er universets sidste håb, og han er rekrutteret til en tophemmelig mission. Kan det blive enden på Planet Express' besætning for evigt? Sig det er løgn! Vi tager af sted, Into The Wild Green Yonder

I år 2032 vækkes ærkeskurken Simon Phoenix til live efter at være frosset ned i 35 år i et nedfrysningsfængsel, og han opdager snart, at Los Angeles er en fredelig by uden vold, som han uden videre kan tage magten over. Da de ikke har noget modtræk mod Phoenix´ brutale 1990´er-stil, må myndighederne finde en gammeldags strømer til at bekæmpe den gammeldags forbryder. De genopliver politimanden John Spartan, som med urette afsoner en nedfrysningsdom efter sit sidste opgør med Phoenix.

Special Agent Strahm er død - og med ham også den efterforskning, der kunne føre politiet til Jigsaws efterfølger. Men da sporene pludselig fører til FBI-agenten Hoffmann og en gammel kending fra Jigsaws tortur-skole, tvinges Hoffmann til at indlede et sidste dødbringende spil. Et spil, der én gang for alle vil afsløre Jigsaws mesterligt udtænkte plan for hele menneskeheden.

I fremtiden er det ikke alle, som er, hvad de giver sig ud for at være! Året er 2079, og videnskabsmanden Spencer Oldham arbejder på højtryk for at udvikle et hemmeligt våben, der kan bruges i kampen mod de aliens, som er i færd med at invadere jorden. De fremmede kloner menneskelige væsener, som de derefter bruger som omvandrende, tidsindstillede bomber. Pludselig kommer Oldham selv under mistanke for at være spion for de fremmede, og selv hans egen kone, Maya, bliver i tvivl om hans sande identitet. Det er nu op til Oldham selv, at opklare komplottet mod ham, samtidig med at han nådesløst bliver jagtet af agenten Hathaway, der har til opgave at udslette klonerne.

Den veltalende bedrager Professor Goldthwait Higginson Dorr og han kumpaner planlægger et kup mod et kasino. De lader som om de er musikere og lejer sig ind hos den gamle dame Mrs. Munson og fra hendes hus har de tænkt sig at grave en tunnel til det nærliggende kasinos bankboks. Men da Mrs. Munson tager dem på fersk gerning og truer med at afsløre alt, må banden trække lod om hvem der skal fjerne det lille problem...

En korrupt enhed i de amerikanske specialstyrker har planer om at smugle heroin til en værdi af 35 mio. dollars ind i USA, og den eneste, der kan stoppe dem, er grænsevagten Jack Robideaux, en tidligere kriminalbetjent med en skjult agenda. Jack bekæmper selvmordsbombere, torturgale sadister og forræderiske statsansatte på begge sider af grænsen, og han viser ingen nåde, da han ene mand sætter sig for at destruere narkokartellet i denne hæsblæsende action thriller.

Noget går galt, da betjentene Pete og Terry Nessip eskorterer en fange i et fly. For både Terry og fangen suges ud gennem et hul i skroget, hvorefter de anses for døde. Pete får skylden og suspenderes, men mistænker specialtrænede skydiving-terrorister for at stå bag 'ulykken'. Derfor infiltrerer han en gruppe professionelle faldskærmsudspringere for at komme sandheden nærmere og hævne sin bror.

Efter at have mistet sin kone i en forfærdelig bilulykke, vågner Luke Gibson (Academy Award-vinder Cuba Gooding Jr., Bedste birolle for Jerry Maguire, 1996) op på hospitalet og finder sit engang så idylliske liv på randen af ødelæggelse. Med en dødbringende mikrochip implanteret og tæt overvåget af en agent fra Hope Industries (Val Kilmer), plages Gibson af mærkelige syner og hjemsøges af en fortid, som han ikke kan huske. Hvis han vil overleve, er hans eneste chance at gå sammen med en gruppe illoyale hackere, der muligvis er de eneste, der ved hvordan man stopper det farlige firma før det er for sent. Medvirkende Michael Ironside (Terminator Salvation).

I en ikke alt for fjern fremtid har gletsjersmeltningen ført til, at hele 98% af Jordens landmasse ligger under vand. Hajerne har formeret sig lavineagtigt og dominerer nu hele planeten, anført af en muteret alfahaj. De tilbageværende mennesker lever i evig skræk, og det er op til en håndfuld overlevende at udslette alfahajen for at genoprette sikkerheden i verdens have igen.