En meget velhavende forretningsmand, Gondo, spillet af Toshiro Mifune, bliver en dag kontaktet af en gruppe kidnappere, som kræver løsesum for Gondos søn. Summen er af en sådan størrelse, at den vil ruinere Gondo. Men så opdager han, at forbryderne ved en fejltagelse har kidnappet hans chaufførs søn. Dette stiller Gondo i et svært dilemma. Skal han betale for en anden mands barn, når han nu selv har sit på det tørre?
Johnny Clay planlægger at lave et sidste stort kup for derefter at trække sig tilbage for at leve et borgerligt liv med sin kæreste Fay. Sammen med en gruppe småforbrydere tilrettelægger Johnny detaljeret et den kup mod en galopbane. Men i planlægningen er der ikke taget højde for den menneskelige faktor.
Spændingsdramaet Key Largo er måske ikke John Hustons bedste film, men tæt på. Edward G. Robinson er tilbage i en af sine rendyrkede gangsterkarakter-roller som den usympatiske Johnny Rocco, der holder en gruppe rejsende som gidsler på et hotel på sydspidsen af Florida under en tropisk storm. Humphrey Bogart spiller en krigsveteran, der ikke har tænkt sig at finde sig i noget. Claire Trevor vandt en Oscar som skurkens alkoholiserede veninde.
Efter at have reddet den smukke Rosalie fra et overfald bliver sømanden Michael O’Hara hyret til en yacht, der tilhører hendes rige, men delvis invalide mand, Arthur Banister. Under turen fra New York til San Francisco bliver O’Hara forelsket i Rosalie. Samtidig får han et usædvanligt tilbud af Bannisters kompagnon George Grisby, men bliver snart anklaget for mord og befinder sig midt i et dødeligt og kompliceret drama af svindel og bedrag.
Journalisten Fletch går ikke af vejen for en god forklædning i jagten på informationer til sine historier. På en sådan mission bliver han tilbudt en stor pose penge af Alan Stanwyk hvis Fletch vil myrde ham. Det synes rapporteren virker en smule underligt, så han begynder at efterforske Stanwyk og hans motiver.
Da den dygtige pengeskabstyv Nick Wells (De Niro) beslutter sig for at slå sig ned sammen med sin kæreste Diane (Angela Bassett) og blive helt lovlydig og koncentrere sig om en jazznatklub i Montreal, har vennen og partneren Max (Brando) andre planer. Max står i stor gæld til en gangsterboss og har brug for Nicks hjælp til et sidste kup: at hjælpe nybegynderen i tyverifaget Jack Teller (Norton) med at stjæle et scepter til en værdi af 30 millioner dollars fra toldbygningen. Nick fristes af udsigten til at tjene 6 millioner dollars og indvilliger modstræbende i at udføre jobbet. Men det der starter som en sikker gevinst, viser sig at være et risikofyldt spil da en konflikt mellem forfængelige egoer truer med at bringe dem alle til fald.
Davy Gordon er en professionel bokser ved enden af sin karierre. Han bor ved siden af den smukke danser Gloria Price, som han går forbi hver dag, men aldrig snakker med. En dag ser han hende blive overfaldet af sin boss og elsker og Davy træder ind og forsvarer hende. Glorias boss, Raphello, bliver rasende og sender sine mænd ud for at slå Davy ihjel
Der er noget meget mystisk over de to nye præster – ja, faktisk er de ret komiske. For Robert De Niro og Sean Penn er nemlig slet ikke kirkens mænd. De er et par simple forbrydere på flugt, hvis eneste bøn er, at de kan narre alle til at tro, at de er præster og så iøvrigt nå sikkert over grænsen til Canada – lige for næsen af politiet. Demi Moore spiller sammen med De Niro og Penn i denne morsomme film med manuskript af David Mamet. Forbryderne er sluppet løs, og komedien kan begynde. Det ville være synd og skam at gå glip af denne morsomme film!
En korrupt betjent på flugt fra en intern undersøgelse går modvilligt sammen med en trodsig teenager for at afdække en sammensværgelse – før det er for sent.