Et kvindelig findes i en grøft i Gyunggi-provinsen i 1986. Hun er det første offer i en serie bestialske kvindemord. Det lokale politi arresterer en ung mand, som de lokker til at tilstå. Men detektiven Tae-yoon fra Seoul vil efterforske sagen ordentligt. Instruktøren af Parasite leger også her med genrer og sociale skel. Baseret på en sand historie.
Overklassefyren Charles Van Doren ved tilsyneladende alt. I Quiz Show efter Quiz Show muler han med imponerende paratviden og den ene nørdede fessertype efter den anden. Van Doren får efterhånden stjernestatus, men så begynder advokaten Dick Goodwin at efterforske sagen. Er der virkelig tale om intelligensens svar på supermand - eller stikker der noget andet under?
En lun og hjertegribende film med Cher, Eric Stoltz og Sam Elliott i hovedrollerne. Til lyden af fed rockmusik ser vi - fra ryggen - teenager-drengen Rocky, som er i sit værelse. På væggene hænger Beatles og Springsteen-plakater, billeder af Harley Davidson motorcykler, et kort over Europa og andre typiske teenagerting. Da han ser sig selv i spejlet, ser vi, at hans ansigt er totalt misdannet. Hovedet er dobbelt så stort som normalt, og han har næsten ingen næse. Hans mor, Rusty, er en rigtig motorcykeldame, som ryger hash, hører høj rockmusik og holder vilde fester. Alligevel er hendes største mission i livet at sørge for sin søn. Og hun kæmper for ham med næb og klør. Rusty og Rocky kæmper i virkeligheden for hinanden, og de passer på hinanden på godt og ondt. Rocky kæmper blandt andet for, at hans mor skal falde til ro med Gar - en af hendes motorcykelvenner. Det mest normale Rocky kommer på en teenagertilværelse er, da han møder den blinde Diana.
Audrey Tautou giver her en fantastisk stærk skildring af den legendariske modeskaber Coco Chanel. Hun kom fra et fattigt børnehjem i en fransk landsby og indtog de bonede gulve i Paris. Med en sprudlende kreativitet gav hun den som både varietésangerinde, syerske, samfundsrebel og modeskaber. Benoît Poelvoorde og Alessandro Nivola spiller de rige, elegante mænd, der var besat af den mystiske Coco Chanel, hvis stil og visioner var inspireret af mode og lidenskab. Hun gav den moderne kvinde en ny, udfordrende tøjstil og et helt nyt liv.
15-årige Beverley er en begavet pige med et særligt talent for at skrive. Hendes lærere spår hende en fremtid på college, men hun er som alle andre teenagere i 1965 - fræk, morsom, ilter, rebelsk og vild med drenge. Ramt af kærestesorger, søger Beverley trøst hos Ray, der ændrer hendes fremtid for altid.
Under et byggeprojekt i udkanten af den brasilianske regnskov forsvinder entreprenøren Markhams 7-årige søn, Tommy. Ti år senere genfinder faderen ham. Det viser sig, at Tommy er blevet opfostret af en indianerstamme kaldet 'det usynlige folk'. Og til faderens overraskelse ønsker Tommy ikke at vende tilbage til civilisationen.
Den kontroversielle forfatter Wilde, levede en ganske almindelig kernetilværelse med børn og kone i sidste århundrede. Men hans besættelse af den noget yngre adelsknægt Lord Alfred Douglas, bliver begyndelsen til en tragedie.
Frankrig stander i våde efter at have ligget i krig mod England i næsten hundrede år. I 1429 hævder den unge, ulærde bondepige Jeanne, at hun er kaldet af Gud til at frelse Frankrig. Efter bemærkelsesværdige militære sejre og befrielsen af byerne Orléans og Reims tyder meget på, at hun har ret, men har den nykronede konge brug for en patriotisk helgeninde?
Den uprøvede kaptajn bliver leder det første hold elitesoldater, der blev indsat i Afghanistan efter terrorangrebet på World Trade Center, 11. september 2001. Den lille indsatsgruppe på tolv mand er tvunget til at arbejde sammen med en lokal krigsherre i bestræbelserne på at komme Taliban til livs. Tusindvis af kilometer hjemmefra og i undertal, fem tusind til én, måtte soldaterne ride på hesteryg i kamp mod tanks!
Den nu 47 år gamle Al Capone, er efter 10 år i fængsle, begyndt at lide af demens og bliver hjemsøgt af hans voldelige fortid.