Det vilde vesten, 1885. En ung advokat, Ransom Stoddard, bosætter sig i en nybyggerby. Her støder han sammen med revolvermanden Liberty Valance, men bliver reddet af barske, men hæderlige Doniphon. Da Valance udfordrer Stoddard til en duel, forventer alle, at advokaten er på vej til de evige græsmarker. Han vinder imidlertid, og så er vejen banet for et politisk karriere for den nye folkehelt.
James McKay ankommer til det vilde vesten fra østkysten for at gifte sig med Henry Terrils forkælede datter, Pat. Henry ligger i bitter strid om vand med sin nabo Rufus. McKay kan ikke undgå at tage stilling i striden, men hans måde at løse konflikter på falder ikke i god jord hos hverken Henry, forvalteren Steve eller Pat. Kun Pats veninde, Julia, forstår, at McKays manglende lyst til nævekamp ikke nødvendigvis betyder, at han er en kujon.
Vagabonden Trinity, kommer til en by, hvor han finder ud af, at hans bror er sherif. Broderen er i virkeligheden en hestetyv og plattenslager, som har brækket benet på den forhenværende sherif, og derfor har han valgt at udgive sig for at være sheriffen, så ingen opdager sandheden. Selv om de to brødre ikke er de oplagte beskyttere, ender de alligevel som eneste værn for en gruppe mormoner. Mod den onde jordejer Major Harriman, som for alt i verden vil have mormonernes jord, for sig selv.
Trinity og hans omfangsrige bror Bambino har forklædt sig som detektiver på hemmelig mission. De to plattenslagere bliver kontaktet af forbryderlederen James Parker, der tilbyder dem et pænt beløb for at vende det blinde øje til hans aktiviteter. Brødrene tager imod pengene, men da Parker indskærper, at de ikke må opsøge den lokale missionsstation, bliver deres nysgerrighed alligevel for stor, og snart er de på sporet af våbenhandel og en guldskat.
Axel, der er fiskearbejder på havnen i New York, bliver af Paul slæbt fuld med ud i Arizonas ødemark, hvor hans onkel Leo skal giftes. Vreden over den ufrivillige udflugt forsvinder imidlertid hurtigt, da han møder den excentriske enke Elaine og hendes depressive steddatter Grace. Axel forelsker sig hovedkuls i Elaine, og dermed er gruppen af dagdrømmere komplet – en gruppe meget forskellige individer: Elaine arbejder med sit fly, hendes datter drømmer om at genfødes som skildpadde, mens Axel helst vil være eskimo. Samtidig stræber Paul efter drømmen om en skuespillerkarriere og Leo om et hav af cadillacer.
Straffefangen Bart udnævnes til den lille hvide grænsebys første sorte politimand - i virkeligheden for at det skal blive en fiasko. Men Bart får liv i den fordrukne Waco Kid, og sammen sætter de sig for at redde Rock Ridge.
Kevin Costner spiller den mest berømte ordenshåndhæver, der nogensinde har sat sine spor i Det Vilde Vesten. Med en intens og kompleks skildring, som blev kaldt en "klassisk amerikansk præstation" udfylder Oscar-vinderen Costner rollen som manden, der blev en myte, i denne episke og action-mættede saga, der er instrueret af Lawrence Kasdan, som også var medforfatter på manuskriptet. Gene Hackman som Wyatts viljestærke far og Dennis Quaid som Earps bedste men dødsensfarlige ven Doc Holliday er med til at give denne hårdtslående western ekstra saft og kraft. Lige fra Wichita til Dodge City og til O.K. Corral i Tombstone, Arizona er Wyatt Earp en spændende filmisk rejse, præget af romantik, eventyr og mytisk heltemod.
Minebyen Appaloosa terroriseres af den brutale ranchejer Randall Bragg og hans bande. Da Bragg dræber Appaloosas sherif, hyres den omrejsende sherif Virgil Cole og hans partner Everett Hitch til at bringe lov og orden til byen. Det er ikke nogen let opgave, og den bliver ikke mindre kompliceret, da den æggende, unge enke Allison ankommer til byen.
Lovens lange arm rækker ud efter William H. aka Billy the Kid og hans bande. Heldigvis har Billy held til at befri dem, og de forsøger sammen at flygte til Mexico. For at fange og dræbe banden hyrer kvægkongen John S. Chisum en gruppe rigtig hårde negle, der bliver anført af Billys gamle ven Pat Garrett. Gruppen sætter straks efter Billy og Co.
Chon Wang fra den kinesiske kejsers garde rejser til Det Vilde Vesten for at befri den yndige prinsesse Pei Pei fra sin pengegriske bortfører, kejserforræderen Lo Fong. I det nordamerikanske slår den slagkraftige og idérige antihelt Chon Wang sig sammen med den evigt snakkende og selvglade forbryder Roy O'Bannon, som forelsker sig i tanken om den løsesum i guld, som tre andre af kejserens folk har med i bagagen i det fjerne land. Men både ordenshåndhæveren Nathan Van Cleef, Roys gamle bande af forbrydertumper og Lo Fong står i vejen for Chon Wang's heltemodige befrielsesplaner.
Engang var Sonny Steele rodeostjerne, men nu reklamerer han bare for morgenmad og drikker for meget sprut. Da han skal optræde i Las Vegas, flygter han i stedet ud i ørkenen på en meget dyr racehest. Det er der flere, som bliver temmelig sure over, og en dusør for hesten bliver udlovet. Reporteren Hallie Martin beslutter sig for at finde Sonny for at kunne fortælle historien.
James West og Artemus Gordon er to hemmelige agenter som arbejder for USA´s præsident. Begge kaldes til Det Hvide Hus for sammen at løse en opgave: at finde den mand der står bag kidnapningen af verdens førende videnskabsmand. Deres arbejdsmetoder er forskellige som dag og nat, men de får uventet og ikke helt uønsket hjælp af den smukke Rita Escobar. Samtidig finder de en værdig modstander i den brilliante og afskyelige Dr. Arliss Loveless...