Det er historien om forsikringssælgeren Walter Neff (Fred MacMurray), som tryllebindes af mødet med en blond femme fatale, Phyllis Dietrichson (Barbara Stanwyck). Sammen planlægger de at skaffe hendes mand af vejen. Mordet planlægges og udføres omhyggeligt Walters overordnede (Edward G. Robinson) er sikker på, at noget ikke er, som det skal være; den afdøde har netop tegnet en livsforsikring med en såkaldt "double indemnity" klausul - og sandsynligheden for så efterfølgende at dø i et ulykkestilfælde, der dækkes af policen - er uendelig lille. Han mistænker ikke umiddelbart sin trofaste medarbejder, men da undersøgelserne i ubehagelig grad nærmer sig sandheden, erfarer Walter, at han måske slet ikke står foran en ny tilværelse med en smuk, ung kvinde - men at hun i virkeligheden har helt andre planer.
Den tidligere tennisstjerne Tony Wendice beslutter sig for at slå sin kone ihjel, dels for at få fat i hendes penge, dels som hævn for at hun tidligere har haft et ægteskabeligt sidespring. Han afpresser en gammel studenterkammerat til at kvæle hende, men da tingene går galt, prøver han at få vendt situationen til sin egen fordel.
Rocky må se sin gamle ven Apollo Creed slået til døde i en hård kamp mod en hensynsløs russisk bokser. Rocky bebrejder sig selv det skete, da han undlod at smide håndklædet i ringen i tide. Optændt af russerens arrogance arrangerer Rocky en kamp mod Ivan Drago, men må acceptere, at matchen skal afvikles i modstanderens hjemland.