Arthur Bishop er en lejemorder, der arbejder for mafiaen, men opererer i sin helt egen verden. Almindelig moral eksisterer ikke, og da han bliver ældre, finder han en ung, mindst lige så hensynsløs protegé, som han oplærer i sit usædvanlige erhverv. Bishop sætter ham ind i alt, hvad han ved, og sammen bliver de et uovervindeligt hit-team indtil den dag, da elevens iskolde ambitioner bringer ham på kollisonskurs med sin læremester.

Ex-gangsteren Willie Parker har snydt sine mafia-kollegaer og nyder nu det gode liv i Spanien hvor han tror han kan holde sig skjult. Men en dag dukker to hitmen op og skal eskortere ham til Paris hvor han skal stå til svar for sine handlinger. Men det er en lang tur til Paris....

Det kommer brandmændene Vince og Don for øre at en guldskat er skjult i et gammelt varehus. De skynder sig derhen og finder skatten, men ser samtidig et mord som del af et bandeopgør. Bandelederen beordrer vidnerne dræbt, men Vince og Don tager hans bror som gidsel og slipper væk. Og så går den vilde jagt over stok og sten.

På flugt fra en dødelig snigmorder udtænker en svindler en plan om at gemme sig inde i en lille bys politistation, men da lejemorderen dukker op i området, finder en intetanende nyuddannet betjent sig fanget i mellem en svindler og en lejemorder.

Chuck Norris er Eddie Kusak - en hårdfør men retfærdig politimand, som spiller efter sine egne regler. En farlig vane, specielt når han bryder med politiets uskrevne regler. I krigen mod Chicagos mægtigste narkokarteller bliver en uskyldig mand dræbt af en politimand, men Kusak vil ikke lyve om hændelsen og bliver frosset ud. Med fjender på begge sider af loven, står han nu pludselig helt ensom mod ligaerne. Hvis man ikke indregner et antal revolvere, kanoner, maskingeværer og en radiostyret kampvogn!

Ingen af disse ting var på Abe's ønskeseddel: 1. Hans spanske kæreste Mimi fortæller, at hun er gravid, og flygter efterfølgende til Madrid 2. Håndlangeren Danny Devine giver ham 24 timer til at tilbagebetale sin gæld, hvis ikke de 24 timer skal blive hans sidste 3. Han kommer til at bytte mobil med den neurotiske snigmorder, Lynch 4. Han kommer på dødslisten hos mindst to lejemordere 5. Han får besked på at dræbe "Dead Fish"! Abe, spillet af talentet Andrew Lee Potts, må gøre hvad han kan for at overleve sit livs værste dag - og ikke mindst overleve to sindssyge hitmen, spillet af Robert Carlyle (Trainspotting) og Gary Oldman (Leon, Bram Stoker's Dracula). I Charley Stadler's bizarre actionkomedie Dead Fish falder de suspekte gangsters over hinanden, og den engelske hovedstad lægger ligesom i Snatch og Lock, Stock and Two Smoking Barrels den perfekte kulisse til voldsudgydelserne!

En politisk satire, der udspiller sig i Turaqistan, et land okkuperet af et privatejet amerikanske firma, som ledes af en tidligere vicepræsident. En lejemorder forklædt som bryllupsorganizer skal myrde en olieminister, men den listige plan er ikke helt vandtæt.

Da Matt Booth tager afsted for at møde sin forlovede til et udenlandsk bryllup, kunne han ikke have forestillet sig den farlige verden, han var ved at træde ind i. Forrådt og oprettet finder Matt sig selv på flugt fra CIA og lejede lejesoldater, der alle leder efter en pakke, som han angiveligt har smuglet gennem tolden. Matt bliver jagtet på alle sider og får hjælp af agent Adriana Vasquez, en femme fatale med sine egne ordrer om at følge.