Dae-Su, en helt almindelig midaldrende mand, bliver kidnappet og låst inde i en celle uden en forklaring. Hans begær efter hævn mod kidnapperen, som har ødelagt hans liv vokser sig stærkere hver dag. Pludselig efter 15 år bliver han uventet sluppet fri med en fyldt tegnebog og en mobiltelefon. Han får fem dage til at finde ud af sandheden om, hvorfor han blev kidnappet og kræver hævn.

Et unge par, Guy og Rosemary, flytter ind i en lejlighed i et stort gammelt hus, hvor de hurtigt kommer i kontakt med et ældre excentrisk og meget påtrængende ægtepar. Snart bliver Rosemary gravid og gennemgår en masse komplikationer, men Guy synes at være mere opsat på at forsvare lægen end at støtte sin kone. Snart får Rosemary mistanke om, at naboerne i ejendommen afholder kultseancer og planlægger at ofre hendes baby.

Da den unge Hutter i 1839 rejser til Transsylvanien for at afslutte en ejendomshandel med den uhyggelige grev Orlock, er han intetanende med til at sætte en djævelsk plan i værk. Den første filmatisering af Bram Stokers gyserklassiker er stadig i dag en af de bedste Dracula-fortællinger – den velkendte historie om den ensomme, blodsugende greve – F. W. Murnaus mesterværk og et startskud for hele gyserfilmgenren.

En romantisk komedie med zombier...Shaun er fanget i daglighedens kedsomhed. Han tilbringer det meste af sin tid på den lokale pub, The Winchester, sammen med sin kammerat Ed. Shaun skændes med sin mor og forsømmer sin kæreste Liz. Da Liz vrager ham, beslutter han sig langt om længe til at få styr på sit liv. Hans indser, at han er nødt til at vinde sin kæreste tilbage, reparere forholdet til sin mor og forsøge at opføre sig som et voksent menneske. Men de døde stikker en kæp i hjulet for hans plan ved at genopstå som zombies og forsøge at spise alle de levende, de kan sætte tænderne i. Det tager Shaun dog bare som en ekstra udfordring. Han hanker op i Ed, bevæbner sig med et cricketbat og en spade og tager kampen op mod zombierne for at redde sin mor, sin stedfar (modvilligt), sin kæreste og hendes venner David og Dianne (endnu mere modvilligt) og sørge for, at de kommer sikkert hen til det sikreste sted, han kender: The Winchester.

Da de allierede nærmer sig Paris i august 1944, stjæler den tyske kommandant og kunstfanatiker Von Waldheim en kæmpe samling af sjældne franske malerier og sender dem med tog mod Berlin. Men da en elsket fransk patriot bliver dræbt i forsøget på at forhindre tyveriet, sværger frihedskæmperen Labiche at stoppe toget, koste hvad det vil. Han starter en lavine af ødelæggelser i sin jagt på retfærdighed, gengældelse og hævn.

Mens FBI Agent Desmond jager en morder af unge piger, under et truende øje fra sheriffen og overnaturlig ondskab, er den lokale skønhed Laura Palmer ved at blive rodet ind i en situation som hun ikke kan komme ud fra.

Mickey og Mallory elsker ekstrem vold. Mand, kvinde, stor, lille, hvid eller sort, de to elskende gør ingen smålig forskel, mens de meget håndfast slår deres navne fast som mediehelte og massemordere. Da parret bliver fanget, bringer journalisten Gale et live-interview fra fængslet, det bliver startskuddet til et gigantisk fangeoprør.

Præcis en uge efter at du har set Videobåndet, udviskes dine ansigtstræk og du dør skrigende af navnløs rædsel! Sådan lyder rygtet, som tv-journalisten Reiko hører efter hendes nieces og andre teenageres helt uforklarlige død. Reiko er naturligt skeptisk, men researcher sagen. Hun finder frem til det famøse bånd, sætter det i videomaskinen og trykker på "play". Det er som at trykke på en aftrækker, for rygterne skulle tages alvorligt. Den eneste måde at stoppe dødsurets nedtælling, er at lokke en anden til af se filmen...

Efter et Black Friday-optøj ender i tragedie, terroriserer en mystisk Thanksgiving-inspireret morder Plymouth, Massachusetts - højtidens fødested. Når man vælger beboere én efter én, bliver det, der begynder som tilfældige hævndrab, snart afsløret som en del af en større, uhyggelig ferieplan.

I Oktober 1994 drog de tre filmstuderende, Heather Donahue, Joshua Leonard og Michael Williams, afsted på en todagstur ind i Black Hills-skoven i staten Maryland. De ville lave en film om den lokale legende, Blair-heksen. Ifølge beretninger forsvandt mange børn sporløst i området tilbage i 1940! Et år senere blev de tre studerendes optagelser fundet. Ud fra disse optagelser er denne film skabt. Spørgsmålet et: Hvorfor vendte de tre aldrig tilbage?

Gyseren 'Night Swim' handler om en kvinde, der svømmer i en pool ved aftentid, bliver terroriseret af en ond ånd. Filmen er produceret af Blumhouse, der også stod bag Sinister og Insidious, og den bygger på en kortfilm af samme navn også instrueret af Bryce McGuire.

Tag en klump Coen brødrene, kombiner med lidt Tarantino og spark hele blandingen til Australien og så har vi udgangspunktet for Kill Me Three Times. Vi følger en række vanvittige personer, der planlægger en række suspekte ting, og imens betragter lejemorderen Charlie Wolfe (Simon Pegg) det hele for at finde ud af, hvem han skal så ihjel for at score gevinsten og undgå at havne i fedtefadet.

En socialarbejder begynder at grave i den overnaturlige verdens fænomener, mens hun undersøger, hvordan flere personer døde, mens de sov. Da hun finder en forbindelse til søvnforstyrrelser, går hun med i en mystisk gruppe, som kalder sig ”Night Hag” og henvender sig til den, der virkelig tror på forbindelsen.